mikroøkonomi

analyserer husholdningens forbrugsvalg ved givne priser på varer og et givet budget. Sammenhængen mellem priser og indkøbte varemængder giver efterspørgslen efter de enkelte varer.

Efterspørgselsadfærden er vigtig ved konkrete numeriske forudsigelser af virkningen af pris- eller afgiftsændringer, ligesom efterspørgslens mere generelle egenskaber er væsentlige ved undersøgelser af markedsstabilitet, dvs. spørgsmålet om, hvorvidt priserne giver drastiske udsving ved små forskydninger i de bagvedliggende forhold; noget, som lejlighedsvise sammenbrud af markeder kan give fingerpeg om.

Den økonomiske forbrugsteori er baseret på en antagelse om, at forbrugeren ved sin adfærd søger at opnå størst mulig behovstilfredsstillelse eller nytte. Selve nyttebegrebet er dog i den almindelige teori kun et værktøj til beskrivelse af forbrugerens præferencer og kan godt undværes.

En alternativ tilgang til forbrugsteorien, baseret på antagelser om konsistent valgadfærd (den såkaldte teori om afslørede præferencer), har vist sig at være ækvivalent med den etablerede teori, og teorien kan uproblematisk udvides til at beskrive forbrugere, hvis præferencer er inkomplette i den forstand, at de ikke er i stand til at sammenligne alle alternative forbrugssituationer.

beskriver virksomhedens valg af input og output ved givne priser på såvel de indkøbte produktionsfaktorer som de færdige produkter. Den resulterende sammenhæng mellem priser og afsat mængde er virksomhedens udbud, og det er samspillet mellem de forskellige virksomheders udbud og forbrugernes efterspørgsel, som giver markedsprisen.

Kendskab til funktionssammenhængene på både forbruger- og producentside giver mulighed for at analysere markedsprisens afhængighed af resurser og teknologi.

For at inddrage de mange gensidige påvirkninger mellem økonomiske agenter analyseres markedets tilpasning i den generelle ligevægtsteori for alle varer samtidig.

Dette giver mulighed for en vurdering af markedets funktion over for alternative allokeringsmekanismer (fordelingsmåder), hvilket sker i den økonomiske velfærdsteori, hvis hovedresultat er sammenhængen mellem såkaldt Pareto-optimal allokering (hvor ingen forbruger kan få øget behovstilfredsstillelse, uden at det vil reducere andres) og markedsmekanismen.

Forekomsten af markedssvigt i form af ekstern effekt, offentlige goder, naturlige monopoler og asymmetrisk information vil dog føre til, at markedsmekanismen ikke fungerer optimalt.

En betydelig del af de senere års mikroøkonomiske forskning har drejet sig om adfærd under usikkerhed. I sin simpleste udgave vil valgproblemet her dreje sig om valg mellem lotterier med kendte gevinstsandsynligheder, og mere generelt analyseres valg mellem usikre programmer, og det kan vises, at adfærd under passende antagelser om konsistens er ensbetydende med maksimering af forventet nytte ved et sæt af subjektive sandsynligheder.

Til dette kommer, at kontraktforhold under usikkerhed er betinget af parternes information om de begivenheder, der udløser kontraktens handlinger. Hvor den ene part alene besidder information, som er væsentlig for begges endelige resultat, opstår der et incitamentsproblem, som må klares ved kontraktens udformning.

Den økonomiske mikroteori har i sin moderne udgave rødder i den neoklassiske skole fra omkring 1870 (William Stanley Jevons, Carl Menger og Léon Walras), og den generelle velfærdsteori, som blev introduceret af Walras, fik sin endelige udformning omkring 1950 ved bl.a. Kenneth Joseph Arrow og Gerard Debreu.

Teorien om forventet nytte under usikkerhed skyldes John von Neumann samt Oskar Morgenstern (1902-77) og Leonard J. Savage (1917-71). Den senere tids interesse for incitamentsproblemer har sin rod i en række arbejder af Leonid Hurwicz (1917-2008) fra 1950'erne og fremefter.