En arbejder er en person, der udfører lønnet arbejde for andre og ikke selv ejer sine produktionsmidler.

Arbejder vs. lønmodtager

I et moderne samfund arbejder mange sociale grupper for løn og under arbejdsvilkår, der ligner arbejdernes uden dog at kunne betegnes som arbejdere i ordets oprindelige betydning. Det gælder civile og militære embedsmænd og funktionærer i offentlig eller privat administration samt faggrupper som fx sygeplejersker, pædagoger og lærere. I dag betegnes alle personerne typisk som lønmodtagere.

Historie

Der har eksisteret arbejdere i alle tidligere samfund, men det moderne begreb en arbejder er knyttet til den agrare revolution og det kapitalistisk-industrielle samfunds oprindelse i 1700- og 1800-tallet, hvor der skete en massiv proletarisering af producenterne. I modsætning til bønderne i et agrarsamfund er arbejderne personligt frie individer, der ikke er underlagt en herremands juridiske og administrative overhøjhed. Til gengæld er en arbejder nødt til at sælge sin arbejdskraft til en arbejdsgiver for at opretholde sin egen og evt. families eksistens.

Landarbejdere og industriarbejdere

De første arbejdere var landarbejderne, som gennem mange årtier i alle lande udgjorde arbejderklassens største gruppe. Industrialiseringen skabte de moderne arbejdere, hvoraf mange arbejder i fabrikker og i øvrigt hvor produktionen er præget af arbejdsdeling. Almindeligvis er industriarbejderen blevet opfattet som den typiske arbejder; blandt arbejdere kan der imidlertid skelnes mellem en række forskellige sociale lag.

I industrialiseringens første fase arbejdede mange børn i fabrikkerne, og kvindelige arbejdere har altid udgjort en meget stor del af den samlede arbejdsstyrke, der som oftest har haft en tydelig kønsarbejdsdeling. De kvindelige arbejdere har historisk næsten uden undtagelse været ufaglærte.

Faglærte og ufaglærte arbejdere

Blandt de mandlige arbejdere har det væsentligste skel været mellem faglærte (håndværksuddannede) og ufaglærte. De faglærte gennemgår i en lærlingeperiode en uddannelse, der afsluttes med en prøve, hvorefter de betegnes som svende, mens de ufaglærte ikke har en længerevarende, systematisk uddannelse. I reglen har de faglærte haft større muligheder end de ufaglærte for at tilrettelægge og kontrollere deres arbejde. Tendensen har været, at ufaglærte og kvinder udgjorde en stadig større del af arbejderklassen i den industrielle masseproduktion — eventuelt som specialarbejdere med en oplæring til bestemte arbejdsfunktioner.

Blandt de faglærte er mange fag forsvundet under udviklingen af moderne arbejdsprocesser og teknologi, men til gengæld opstår der behov for nye faglige uddannelser, tidligere fx elektrikernes og senere fx inden for kommunikationsindustrien. De faglærte arbejdere udgør tillige fortsat en meget stor andel inden for bygge- og anlægsvirksomhed.

Den industrielle masseproduktion

Siden 1970'erne er den industrielle masseproduktion i stigende grad flyttet fra industricentrene i den vestlige verden til den tredje verdens lande, hvor der er opstået meget store klasser af arbejdere. I de gamle industrinationer bliver arbejdernes funktioner mere og mere specialiserede og kræver stadig højere udviklede kvalifikationer. Der er efterhånden flydende grænser mellem arbejdere inden for det traditionelle fabriksarbejde og arbejdere i andre sektorer. Det viser sig også derved, at alle nye typer af ansatte for at varetage deres interesser i lighed med de oprindelige arbejdere slutter sig sammen i faglige organisationer.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig