Faktaboks

Adam Smith
Født
5. juni 1723
Død
17. juli 1790

Adam Smith i sit 64. leveår. Medaljon udført 1787 af James Tassie (1735-99); Scottish National Portrait Gallery, Edinburgh.

.

Adam Smith var en skotsk samfundsfilosof og økonom. Han er en af de betydeligste skikkelser i samfundsvidenskabens og især økonomiens historie.

Meget vides om hans tanker, men kun lidt om hans private liv. Efter studier i bl.a. Oxford blev han professor ved universitetet i Glasgow, 1751-52 i logik og 1752-64 i moralfilosofi. I 1778 gav den britiske regering ham embede som toldkommissionær i Edinburgh.

Adam Smiths hovedværker

Adam Smiths berømmelse hviler på især to værker, The Theory of Moral Sentiments (1759) og An Inquiry into the Nature and Causes of the Wealth of Nations (1776, da. Undersøgelse om National-Velstands Natur og Aarsag, 1779-80) (ofte blot omtalt som The Wealth of Nations), et klassisk hovedværk inden for sit område, da det behandler det stadig aktuelle spørgsmål om, hvorfor nogle lande er rige, andre fattige.

The Theory of Moral Sentiments

I The Theory of Moral Sentiments forsøgte Adam Smith først og fremmest at besvare spørgsmålet om baggrunden for menneskets moralske dømmen. Han afviste, at der findes en særlig moralsk sans, men var enig med forgængerne Anthony A. Shaftesbury og Francis Hutcheson i, at moralsk billigelse/misbilligelse grunder sig i følelseslivet og ikke er en fornuftshandling.

Vi billiger et andet menneskes handling, hvis vi i en tilsvarende situation ville have handlet på samme måde, og hvis handlingen glæder os, eller hvis vi ved at leve os ind i tredjemands situation og følelser indser, at den også ville have glædet os, hvis vi havde været i samme situation.

Denne evne til at leve sig ind i andres situation eller følelser kaldte Smith for sympati, som altså ikke er en følelse, men en evne til at identificere sig med andre (se empati). Egne handlinger vurderer vi moralsk ved at forestille os, at vi bliver betragtet af en upartisk iagttager. Dette er, mente Adam Smith, en konsekvens af, at vi er samfundsvæsner. Smiths forestilling om den upartiske iagttager genfindes i Immanuel Kants kategoriske imperativ.

The Wealth of Nations

Mens værket om de moralske følelser drejer sig om det enkelte menneske, er sigtet i The Wealth of Nations at tilvejebringe en upartisk bedømmelse af, hvorvidt den politik, der blev ført i de forskellige lande, især i Storbritannien, ville hæmme eller fremme velstanden.

Værket havde, da det udkom, været over ti år undervejs og var i sit syn på erhvervspolitik påvirket af fysiokraterne, som Adam Smith havde besøgt i midten af 1760'erne. Men selvom Adam Smith som disse blev en fortaler for fri konkurrence, delte han ikke deres syn på landbruget som det eneste produktive erhverv. For Adam Smith var alt, hvad der blev produceret, ikke kun i landbruget, men også i håndværk, industri og handel, befordrende for velstanden.

Og i modsætning til fysiokraternes idéer om en naturretlig begrundelse for en ideel statsindretning var hovedformålet med The Wealth of Nations kritisk: Nemlig punkt for punkt at vise, hvordan den førte politik kunne være hæmmende for velstandsudviklingen, hvis den ikke respekterede borgernes "naturlige" frihed, især til at konkurrere frit med hinanden.

Borgernes naturlige frihed

Navnlig måtte de mange merkantilistiske indgreb (se merkantilisme) i udenrigshandelen stå for skud. Ved disse indgreb skabtes gerne privilegier og monopoler for enkelte personer eller virksomheder, som næppe ville kunne accepteres ved en upartisk bedømmelse.

Tilsvarende kritiseredes håndværkets lavs- og lærlingesystem, der begrænsede adgangen til fri erhvervsudøvelse. Adam Smith søgte at vise, at det som hovedregel vil være befordrende for velstandsudviklingen at lade tingene justere af den frie konkurrence frem for af offentlige indgreb (se liberalisme).

Det er netop heri, princippet om "naturlig" frihed består: Frihed skal være hovedreglen og kun tåle indskrænkning, hvor der i hvert enkelt tilfælde er særlige grunde til det. Adam Smith viste, at der fandtes utallige indgreb i friheden, der i hvert fald ikke kunne begrundes med henvisning til deres betydning for velstandsudviklingen, snarere tværtimod.

Det gjorde han dels ved en lang række både historiske og aktuelle eksempler, dels ved en mere systematisk redegørelse for den måde, tingene vil udfolde sig på i et samfund, hvis styre respekterer et princip om "naturlig" frihed. Det er denne redegørelse, der blev ophav til senere klassisk økonomisk teori, og som er om ikke far, så oldefar til al senere økonomisk videnskab.

Adam Smith forklarede først og fremmest, hvordan markederne fungerer i en fri konkurrence-økonomi, hvordan priserne dannes, og hvordan produktionsfaktorerne ledes hen til de anvendelser, hvor afkastet er størst. Det samlede resultat af disse processer bliver, at ingen vares pris på længere sigt kan afvige meget fra fremstillingsprisen.

Monopol- og andre privilegerede indtægter vil forsvinde, fordi ingen kommer til at betale mere for en ting, end det koster at producere den. Den frie erhvervsadgang giver også råderum for den opfindsomhed, der er grundlag for arbejdsdelingen, hvis udvikling er afgørende for væksten i velstanden. Adam Smith analyserede som den første arbejdsdelingen og fremhævede den som en afgørende faktor i en økonomisk vækstproces.

Adam Smith viste, at når styret respekterer et princip om "naturlig" frihed, vil markedsprocesserne bevirke, at der netop bliver produceret og udbudt de varer, folk ønsker at aftage, og på lang sigt til priser, der svarer til produktionsomkostningerne.

Der bliver på en måde orden i tingene, selvom der ikke er nogen overordnet plan for, hvordan det hele skal foregå, når styret netop respekterer den enkeltes ret til selv at bestemme. Det er, sagde Adam Smith, som om det hele bliver styret af en usynlig hånd — en malende metafor, der siden er blevet brugt i mange sammenhænge, men fra Adam Smiths side oprindelig kun angik handelsrestriktioner og konsekvenserne af indenlandske investeringer.

Det, at "naturlig" (individuel) frihed medfører orden og ikke kaos i økonomien, bygger på to forudsætninger. For det første at den enkelte i sine dispositioner stort set søger egen økonomisk fordel, for det andet at alle konkurrerer med hinanden om at opnå sådanne fordele.

Den første forudsætning giver et noget mismodigt menneskebillede, som Adam Smith til en vis grad delte, men den anden skal udslette skadevirkningerne af den økonomiske egoisme.

I fri konkurrence kommer økonomiske egoister nemlig ikke til at gøre skade, snarere tværtimod. De er langt farligere, hvis de placeres som monopolister, politikere eller (bestikkelige) embedsmænd, og det er præcis det, man undgår, mente Adam Smith, hvis man på alle områder respekterer et system baseret på "naturlig" frihed.

Andre værker

Adam Smith er desuden forfatter til en række afhandlinger om filosofiske, æstetiske og videnskabsteoretiske emner. Hans forelæsninger om jurisprudens (retslære) fra 1762-63 og 1766 foreligger på grundlag af tilhørernoter. Hans samlede værker foreligger i The Glasgow Edition of the Works and Correspondences of Adam Smith, 1-7 (1976-83).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig