Artikelstart
Mikro-, (af gr. mikros 'lille'), græsk og internationalt forled i sammensætninger. Forleddet betegner noget (meget) småt, fx mikrolit 'lille tilhugget flintredskab' og mikrokosmos 'den lille verden, mennesket'. Mikro- er antonym til makro- og mega-.
Når mikro- (eng. micro-) er forled i måleenheder, betegner det en milliontedel (10-6) og forkortes med symbolet µ, fx mikrometer (μm) 'en milliontedel meter'. Se også dekadiske præfikser.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.