Monopol, (af mono- og gr. polein 'sælge'), eneret, især til handel; marked med kun én sælger. Den franske matematiker og økonom Antoine Augustin Cournot analyserede i 1800-t. som den første monopolistiske markeder. I monopolteori antages det, at efterspørgslen efter en virksomheds produkt vil falde, hvis produktets pris stiger. Virksomheden må derfor vælge imellem at sælge mange varer til en lav pris eller få varer til en høj pris. Virksomhedens profit er antal solgte enheder gange prisen minus omkostninger. En virksomhed, som ønsker størst mulig profit, vil sælge en mængde, således at ekstraindtjeningen ved at sælge en ekstra enhed præcis modsvares af de øgede omkostninger ved at producere denne enhed. Når virksomheden fastlægger det profitmaksimerende salg, tager den med i sine overvejelser, at et øget salg presser prisen ned. Monopolet tenderer derfor til at begrænse produktionen for at holde prisen oppe. Dette rammer forbrugerne af monopolets vare, og de fleste lande har derfor en monopollovgivning, der søger at regulere monopolets adfærd og tvinge lavere priser og større salg frem.

På markeder med flere virksomheder har disse incitament til sammen at opføre sig som et monopol. I praksis søger virksomhederne at danne et kartel, hvis formål er at begrænse salget for at få prisen op. Et kendt eksempel er OPEC.

Et naturligt monopol foreligger, når der af tekniske årsager kun kan være en enkelt virksomhed på et marked; dette forekommer fx, hvis der er voksende skalaafkast, således at det bliver relativt billigere at producere i større skala. Det kan også forekomme, når der er meget store faste omkostninger forbundet med at starte virksomheden. Historiske eksempler på naturlige monopoler er jernbanedrift og telekommunikation.

Da baggrunden er af teknologisk art, kan den tekniske udvikling føre til, at naturlige monopoler opstår og forsvinder, således som det er sket inden for telekommunikation. Da monopoler giver høj profit, vil andre virksomheder ønske at etablere sig på monopolets marked, hvilket vil undergrave monopolet. Monopoler ses derfor oftest, hvor der er adgangsbarrierer, der forhindrer andre virksomheder i at etablere sig. Der kan bl.a. være stordriftsfordele eller andre tekniske fordele, men der kan også være tale om lovbestemte barrierer, fx patenter og koncessioner. Barrierernes effektivitet har stor betydning for, hvorvidt konkurrencelovgivning er relevant for at regulere monopoler.

Historie

Tidlige monopoler blev skabt af staten gennem eneretsbevillinger, fx til oversøiske handelskompagnier, for derved at få private til at påtage sig den risiko, der kunne være forbundet med at åbne og opretholde nye handelsveje. I 1600- og 1700-t. gav staten i nogle lande privatpersoner monopol på salt- og tobakshandel, og fra 1900-t. kendes statsmonopoler på salg af alkoholiske drikke, bl.a. i Norge, Sverige og Finland. I 1800- og 1900-t. har private selskaber forsøgt at oprette nationale eller internationale monopoler, navnlig inden for minedrift, olieudvinding og sværindustri. Det er sket ved opkøb af konkurrenter eller ved dannelse af karteller og truster. I sidste halvdel af 1800-t. var denne udvikling særlig udpræget i Tyskland og USA. Skadelige virkninger ved sådanne monopoler er søgt imødegået ved antitrustlovgivning og konkurrencelove.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig