indkomstfordeling

Indkomstfordelingen kan opgøres på forskellig vis. For det første findes der en række indkomstbegreber (se indkomst), og for det andet skal der vælges en indkomstenhed. Vælges den enkelte person som indkomstenhed, fås et skævt billede, fordi de fleste lever i familier, inden for hvilke forbruget er fælles. Personer med lav eller ingen faktorindkomst kan leve i en familie, hvis øvrige medlemmer har høje faktorindkomster. Vælges familien eller husholdningen som indkomstenhed, fås også et skævt billede, hvis der ikke tages hensyn til forskelle i antal familiemedlemmer. I de fleste analyser bruges derfor en såkaldt ækvivalensskala, som indebærer, at familiens medlemmer tildeles hver sin vægt; f.eks. kan den første voksne i familien sættes til 1, den næste til 0,7 og børn til 0,5. Vægtene lægges sammen og divideres op i familiens indkomst. Hvis indkomstbegrebet er disponibel indkomst, får man på den måde den disponible indkomst pr. ækvivalent familiemedlem. I de fleste analyser af indkomstfordelingen bruges et mål af denne type som det bedste udtryk for fordelingen af forbrugsmuligheder.

De fleste analyser ser på fordelingen i et enkelt år. Man vil imidlertid kunne opnå et mere dækkende billede af indkomstfordelingen ved i stedet at se på fordelingen over hele livet, men af datamæssige grunde har det indtil nu ikke været muligt.

Når en analyse af indkomstfordelingen har præciseret, hvilket indkomstbegreb og hvilken indkomstenhed der anvendes, ønsker man at sammenfatte fordelingen på en enkel måde. Det simpleste er at sammenfatte indkomstfordelingen i et enkelt tal. Den mest anvendte sammenfatning er Gini-koefficienten, som kan antage værdier fra 0 til 1. En lav Gini-koefficient er udtryk for en ligelig indkomstfordeling. Inden for dansk indkomststatistik har man som alternativ brugt den såkaldte maksimale udjævningskoefficient. Den angiver, hvor stor en del af den samlede indkomst der hypotetisk skulle overføres fra mennesker med indkomst over gennemsnittet til mennesker med indkomst under gennemsnittet for at skabe fuldstændig lighed i indkomstfordelingen.

Ud over beskrivelse af indkomstfordelingen er der betydelig interesse knyttet til en forståelse af baggrunden for eksistensen af indkomstforskelle og af udviklingen i disse forskelle over tid. Forskelle i faktorindkomsterne beror på flere forhold. For det første har mennesker forskellige færdigheder og evner, både de medfødte og de, der erhverves gennem uddannelse; for det andet beror en del af indkomstforskellene på valg, idet man kan vælge at arbejde på deltid, eller man kan vælge i perioder at forlade arbejdsmarkedet; for det tredje beror en del af forskellen i faktorindkomst mellem personer på held og tilfældigheder, og for det fjerde er der lønstrukturen, som afspejler bl.a. forskelle i uddannelse, forskelle i forholdet mellem udbud og efterspørgsel på de enkelte dele af arbejdsmarkedet foruden institutionelle forhold. I statistiske analyser af lønfordelingen mellem individer kan man som regel højst forklare ca. 30% af variationen i lønningerne med målte individuelle baggrundsfaktorer. Resten forklares af held, tilfældigheder og andre ikke-målelige forhold. Når man ser på fordelingen mellem grupper af mennesker, spiller disse ikke-målelige forhold en mindre rolle.