Faktaboks

Gary Becker

Gary Stanley Becker

Født
2. december 1930
Død
3. maj 2014
Gary Becker

Gary Becker. Foto fra 2006.

Gary Becker
Af /EPA/Ritzau Scanpix.

Gary Becker var en amerikansk økonom og sociolog, kendt for at anlægge en økonomiske indgangsvinkel til samfundsproblemer, som ikke tidligere var opfattet som økonomiske kerneområder. Becker modtog i 1992 nobelprisen i økonomi.

Uddannelse og karriere

Becker blev uddannet først ved Princeton University og siden ved University of Chicago, hvor han blev her inspireret af blandt andre Friedman, og hvorfra han tog ph.d. i 1955. Herefter var han i nogle år knyttet til Columbia University, indtil han i 1970 vendte tilbage til University of Chicago som professor i økonomi og sociologi.

Videnskabelige arbejder

Becker har bidraget til at udvide den økonomiske videnskab ved at inddrage emner, som rækker ud over de traditionelle økonomiske problemstillinger. Her kan nævnes diskriminationsom var emnet for hans ph.d., husholdningens økonomi, hvor familien ses som en produktions- og beslutningsenhed, og forbrydelse og straf. Hans bog Human capital theories fra 1964 indførte begrebet humankapital i økonomisk. Mange af disse områder er i dag genstand for aktiv forskning

Becker var medvirkende til etableringen af den særlige Chicago-skole for politisk økonomi.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig