Miljøøkonomi, økonomisk teori og metode anvendt til analyse og beskrivelse af sammenhængen mellem befolkning, produktion og påvirkning af naturen. Miljø anskues ud fra tre hovedkategorier: som en resurse, der benyttes i produktionen, som forurening i konsekvens af produktion og forbrug og som et rekreativt gode med herlighedsværdi. Robert Malthus var en tidlig miljøøkonom, der analyserede sammenhængen mellem befolkning og fødevareproduktion fra et begrænset landbrugsareal. Industrialiseringen i 1800-t. udvidede det miljøøkonomiske perspektiv til også at omfatte andre begrænsede naturresurser, navnlig de udtømmelige energi- og metalforekomster, ligesom den lokale forurening blev inddraget. Den engelske økonom A.C. Pigou analyserede i sin velfærdsteori årsagerne til, at miljøhensyn underprioriteres i en markedsøkonomi. Markedsmekanismen fungerer ikke optimalt på områder, hvorover der ikke er en klart defineret ejendomsret (fx luft, hav- og grundvand), eller hvor de miljømæssige konsekvenser først indtræder med betydelig forsinkelse (fx udtømning af fossil energi, fældning af skov og udledning af forurenende stoffer).

Den hurtige befolkningstilvækst og den kraftige vækst i industriproduktionen igennem 1900-t. udvidede det miljøøkonomiske perspektiv; fra overvejende at have fokuseret på udnyttelsen af nationale resurser og den direkte forurening af naturen, fx badevandet ved kysterne og luftkvaliteten i byerne, blev det sat ind i et globalt perspektiv. Den globale sammenhæng blev anskueliggjort i begyndelsen af 1970'erne, da de olieproducerende lande gennemtvang en betydelig prisforhøjelse, der rystede verdensøkonomien. Kort forinden havde Romklubben (en international kreds af overvejende videnskabsmænd) udgivet bogen Limits to Growth (1972, da. Grænser for vækst, 1974), der i et 100-årigt perspektiv påviste risikoen for, at en forøgelse af befolkningen fra 3 mia. i 1970 til ca. 12 mia. i 2070 kombineret med en endnu hurtigere vækst i produktionen kunne føre til en dramatisk mangel på nogle strategiske miljøgoder. Med Brundtlandrapporten Vores fælles fremtid, udgivet i FN-regi i 1987, blev begrebet bæredygtig udvikling præsenteret. Det fokuserede på sammenhængen mellem størrelsen af den aktuelle produktion og de fremtidige levevilkår. Hovedkonklusionen i rapporten var, at en fortsat økonomisk vækst kombineret med en begrænsning af den globale forurening kun kan sikres gennem overnationale initiativer i form af en storstilet indkomst- og teknologioverførsel fra ilandene til ulandene. Miljøøkonomien står i begyndelsen af 2000-t. splittet i holdningen til, om fortsat vækst er forenelig med en overholdelse af det økologiske råderum, der defineres som en på lang sigt uændret miljøtilstand. Denne uenighed udspringer af den betydelige usikkerhed, der knytter sig til vurderingen af de teknologiske muligheder, som i fremtiden vil kunne begrænse forbruget af udtømmelige resurser og samtidig reducere den globale forurening. Se også grønt regnskab.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig