asymmetrisk information

Asymmetrisk information, økonomisk teori om situationer, i hvilke agenter, fx virksomheder eller forbrugere, har forskellig viden på områder, der er relevante for de pågældende situationer. Denne skævhed besværliggør en hensigtsmæssig produktion og fordeling af varer og ydelser, hvis agenterne forsøger at udnytte deres særlige viden til egen fordel.

Asymmetrisk information kan fx optræde, når en køber og en sælger forhandler. En sælger, som skal fremsætte et priskrav én gang for alle, og som ikke kender køberens præcise betalingsvilje, vil normalt kræve mere, end køberen med sikkerhed vil betale. Hermed går han ganske vist glip af en handel, hvis køberens betalingsvilje er lille, men til gengæld får han en højere pris, hvis køberens betalingsvilje er stor. Samfundsmæssigt kan denne handelsform være uhensigtsmæssig, da den kan resultere i, at der ikke handles, selvom køberens reelle værdiansættelse af varen overstiger sælgerens. Begge kunne altså stilles bedre ved en fornuftig handel. Hvis sælgerens værdiansættelse af varen er kendt af køberen, kan problemet løses ved en ændring af handelsformen, så det er køberen, der fremsætter et tilbud. Køberen vil da tilbyde en pris, der er lig med sælgerens værdiansættelse, hvis denne er mindre end køberens, og varen vil således ende hos den, der vurderer den højest. Hvis sælgerens værdiansættelse af varen derimod også er ukendt for køberen, findes der i almindelighed ikke en mekanisme, som sikrer, at varen ender hos den, der vurderer den højest.

Økonomisk teori om asymmetrisk information er udviklet siden 1970'erne i nær tilknytning til den ikke-kooperative spilteori. Teorien beskæftiger sig med agenters adfærd i de pågældende situationer, med de fordelingsmæssige konsekvenser heraf og med udvikling af mekanismer (markeds-, forhandlings- og organisationsformer), som virker godt under de givne forhold. Mekanismerne skal være incitamentsforenelige, dvs. at agenterne skal have interesse i at udnytte deres særlige viden på den ønskede måde. Dette begrænser, hvad der kan opnås; i bedste fald opnås "second best"-resultater til forskel fra "first best"-resultater, som refererer til situationer uden asymmetrisk information.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig