marked (økonomisk begreb)

To diametralt modsatte former for konkurrenceforhold er fuldkommen konkurrence og monopol. Monopolet er kendetegnet ved, at en enkelt virksomhed har en markedsandel på 100 %; fuldkommen konkurrence ved, at mange små (nogenlunde lige store) virksomheder hver har en ubetydelig markedsandel. Monopolisten er prissætter, mens virksomheder på et marked med fuldkommen konkurrence er pristagere, dvs. de har hver især ingen indflydelse på den pris, der råder på markedet. Situationer med fuldkommen konkurrence (også kaldt kompetitive markeder) repræsenterer på nogle måder et idealbillede, idet fuldkommen konkurrence er en nødvendig betingelse for, at markedet er efficient. De færreste markeder opfylder fuldt ud betingelserne for fuldkommen konkurrence, men i nogle tilfælde kan denne markedsform betragtes som en rimelig tilnærmelse, så resultaterne fra det rene kompetitive marked også omtrentligt vil holde stik her.

Monopolisten kan opnå en højere pris, fordi konkurrencen er mindre end på det kompetitive marked; øger monopolisten prisen, kan kunden ikke vende sig imod en anden virksomhed. Mens virksomheden under fuldkommen konkurrence må tage markedsprisen, som på langt sigt er den mindste pris, der lige netop dækker varens omkostninger, vil priserne på et monopolmarked generelt være højere og antallet af solgte varer tilsvarende lavere

Øges antallet af virksomheder på et homogent marked, falder den pris, som køberne skal betale, når markedet er i ligevægt, dvs. når udbud og efterspørgsel balancerer. Jo færre virksomheder, der er på et marked, desto større er den overnormale profit, som virksomhederne kan opnå.

Der findes en række forskellige mellemformer mellem det kompetitive marked og monopolmarkedet. Der er således et delvist monopol med én meget stor og en række små udbydere. Her vil den store virksomhed være prissætter, mens de små virksomheder vil være pristagere. Indenfor de øvrige markedsformer kan prisdannelsen variere på forskellige måder. Oligopoler er karakteriseret ved få store virksomheder, der typisk handler strategisk, dvs. de tager hensyn til, at deres egne handlinger vil påvirke de andre oligopolisters adfærd. Ofte vil en bestemt virksomhed under et oligopol være prisfører, således at konkurrenterne indstiller sig på denne pris. Et specialtilfælde af et oligopol er duopolet, hvor der kun er to virksomheder på markedet.

En yderligere markedsform er monopolistisk konkurrence, hvor der kan være mange virksomheder på markedet, men de udbyder hver især differentierede produkter og har derfor en vis markedsmagt og dermed indflydelse på prisen på deres egne varer. Denne markedsform opstår bl.a. på grund af geografisk differentiering. Et typisk eksempel er detailhandlen, eksempelvis bagerbutikker. Fuldkommen konkurrence og monopolistisk konkurrence har mange fællestræk: fri til- og afgang fra markedet, dvs. lave adgangs- og afgangsbarrierer, et stort antal konkurrenter og en høj grad af substitution, dvs. at de i forbrugernes øjne kan erstattes af lignende varer; men de adskiller sig med hensyn til, om de udbudte varer er homogene eller heterogene.

I moderne økonomisk teori og indenfor industriøkonomi er især duopoler og andre oligopoler genstand for omfattende forskning, ikke mindst gennem anvendelsen af spilteori.

Købersiden påvirker også markedsformen. Et marked med én køber og mange sælgere betegnes et monopson. Et marked med to eller flere købere betegnes henholdsvis et duopson eller et oligopson. Et marked med én sælger og én køber er et bilateralt monopol eller modstående monopol. Her vil prisdannelsen som regel ske gennem en forhandling mellem parterne.

Jo lavere markedets adgangsbarrierer er, desto større er konkurrencen. Flere forhold skaber adgangsbarrierer, men det naturlige monopol begrundes af stordriftsfordele (faldende gennemsnitsomkostninger ved stigende produktion), som kun kan realiseres med én udbyder på markedet, hvilket er typisk for mange forsyningsvirksomheder (fx jernbanenettet).

Potentiel konkurrence er kendetegnet ved lave adgangsbarrierer. Jo lavere de er, desto lettere kan virksomheden genindvinde værdien af de omkostninger og investeringer, de må foretage, når de etablerer sig på markedet. Potentiel konkurrence kan i sig selv holde markedsprisen nede. Begrebet har vundet indpas som et konkurrenceskabende forhold, bl.a. i amerikansk monopolret.