samfundsøkonomi

er økonomiske analyser af fordele og ulemper for samfundet ved investeringsprojekter, som øger produktionen af varer eller ydelser, der ikke kan sælges direkte til kunder og dermed ikke giver en indtægt, men resulterer i bedre vilkår for samfundet som helhed. Samfundsøkonomiske konsekvensberegninger benyttes især ved projektvurdering i ulande samt ved vurdering af samfundets gevinst ved brug af nye former for medicinsk teknologi.

Mens der for investeringsprojekter i privatøkonomisk regi findes et veludviklet system af metoder til vurdering af en eventuel fordelagtighed, baseret på den tidsmæssige fordeling af projektets indtægter og udgifter, kræver et projekt af samfundsmæssig karakter, at de dele af projektet, der kan vurderes på sædvanlige markedsmæssige vilkår, som oftest omkostningerne, sammenlignes med projektets øvrige resultater. Det kræver, at projektets forskellige resultater prissættes på en sådan måde, at der kan gives en samlet vurdering af projektet. Dette sker ved en såkaldt costbenefit-analyse, som oprindelig blev introduceret i forbindelse med amerikanske beskæftigelsesprojekter i Tennessee Valley i 1930'erne.

Ved en costbenefit-analyse antages det, at samfundet initialt, dvs. inden det konkrete projekt kommer på tale, har udnyttet sine resurser og har fordelt produktionsresultatet. Hvis dette ikke er tilfældet, vil den gevinst, der eventuelt fremkommer, efter at det nye projekt er fremkommet, fejlagtigt kunne inddrage effekter, der blot skyldes bedre udnyttelse af det eksisterende apparat. Ifølge økonomisk velfærdsteori findes der et system af priser på alle varer, der viser den afvejning af de enkelte varer over for hinanden, som passer med forbrugernes smag og de teknologiske muligheder. Hvis en anden samlet produktion har større værdi ved disse priser, vil den kunne fordeles blandt forbrugerne på en sådan måde, at de alle bliver mere tilfredse. Det nye projekt kan dermed vurderes ved hjælp af disse såkaldte efficienspriser: Hvis værdien af den ekstra produktion, målt ved disse priser, er større end udgifterne, vil projektet være en forbedring.

Den praktiske del af analysen består herefter i at finde frem til den rette værdi af de efficienspriser, som benyttes. Her vil man i et vist omfang kunne bruge markedets priser, men da det foreliggende projekt netop i stort omfang resulterer i produktion, som ikke omsættes på et marked, må der benyttes simulerede markedspriser. Da metoden vurderer projektet på den samlede ændring i produktionsværdi eller, ækvivalent, ændringen i værdien af det samlede forbrug, antages det implicit, at en krone er lige god for alle involverede forbrugere, og at indkomstfordelingen dermed er optimal i udgangssituationen. Denne antagelse og antagelsen om initial efficiens er næppe helt i overensstemmelse med realiteterne i de situationer, hvor en costbenefit-analyse bringes i anvendelse. Der savnes således et analyseapparat, som kan anvendes i tilfælde, hvor samfundet initialt ikke anvender sine resurser efficient, hvilket kan give sig udslag i forekomst af arbejdsløshed eller tilstedeværelsen af en traditionel, ikke-markedsorienteret sektor, som tilfældet er i ulande. Sammenvejningen af hensynet til de enkelte borgere ud fra princippet om, at en krone er lige god for alle, kan undgås, hvis der arbejdes med flere kriterier, men overskueligheden af analysen kan samtidig gå tabt.