markedsøkonomi

Artikelstart

En markedsøkonomi er et samfundsøkonomisk system, hvor husholdninger og virksomheder gennem efterspørgsel, udbud og prisdannelse på de forskellige markeder bestemmer, hvad og hvor meget der skal produceres, og hvilke produktionsmetoder der skal anvendes. Markedsøkonomien er efter Kinas reformproces og sammenbruddet for den tidligere Sovjetunion den dominerende måde at organisere samfundsøkonomien i verden i dag. Den offentlige sektor spiller dog også en vigtig rolle i samfundsudviklingen i verdens markedsøkonomier, dels ved selv at stå for produktionen af visse særlige tjenester, f.eks. uddannelse og infrastruktur, dels ved at regulere spillereglerne for den private sektor og markedernes funktion. Derfor omtales moderne økonomier sommetider som blandingsøkonomier.

Velfungerende markedsøkonomier er fleksible og effektive, men forskellige markedsfejl kan bevirke, at markederne i praksis fungerer mindre godt. Offentlig regulering kan være begrundet i et ønske om at rette op på disse markedsfejl eller et politisk ønske om at omfordele indkomster og formue.

Markedsøkonomiens princip

En markedsøkonomi er et system med en meget stærk decentralisering af beslutningsprocessen. Via de markedsbestemte priser sker der en koordination af de mange enkeltbeslutninger, således at efterspørgsel og udbud normalt bringes i balance. Denne proces kaldes markedsmekanismen: Prisstigninger vil være et signal til producenterne om at udvide deres produktion og til forbrugerne om at indskrænke deres forbrug. Ved prisfald gør det modsatte sig gældende. Prissystemet vil derfor fungere som et ligevægtsskabende instrument. Som led i fastlæggelsen af priser og producerede og afsatte mængder af varer og tjenester fastlægges samtidig også indkomstfordelingen i samfundet.

Den decentrale tilgang står i kontrast til markedsøkonomiens modsætning: en planøkonomi eller i den mest ekstreme udgave en kommandoøkonomi, hvor beslutninger om produktion mv. tages mere centralt. Da det kræver en enorm informationsmængde at træffe hensigtsmæssige centrale beslutninger om samfundets resurseallokering, anser økonomer det for at være en af markedsøkonomiens største fordele, at de enkelte aktører kan træffe fornuftige beslutninger uden særlig viden om andre dele af økonomien, fordi priserne indeholder den information, de har brug for.

Markedsøkonomien i den økonomiske videnskab

Siden Adam Smith skrev om markedets usynlige hånd i slutningen af 1700-tallet, er en markedsøkonomi almindeligvis blevet betragtet som overlegen i forhold til andre samfundsøkonomiske systemer, bl.a. pga. den høje omstillingsevne og produktionseffektivitet. Den gren af økonomien, der kaldes velfærdsøkonomi, har siden præciseret betingelserne for dette resultat. Hvis alle markeder opfylder forudsætningerne for fuldkommen konkurrence, er man i idealsituationen, hvor en markedsøkonomi være efficient, dvs. resurseallokeringen vil være hensigtsmæssig eller Pareto-optimal. I praksis er betingelserne for fuldkommen konkurrence ikke opfyldt på mange vigtige markeder, der i stedet er præget af forskellige markedsfejl. Der er dog ikke enighed blandt økonomer, om hvor vigtige disse afvigelser fra idealsituationen er.

Markedsfejl

Markedsfejl er en samlebetegnelse for en række fænomener, som hver især bevirker, at et givet marked ikke lever op til betingelserne for fuldkommen konkurrence. I så fald vil markedsmekanismen generelt ikke være efficient, men offentlig regulering af markedet kan modvirke de negative konsekvenser af markedsfejlen. Fænomener som klimaproblemer, arbejdsløshed, finanskriser og andre konjunktursvingninger kan i vidt omfang begrundes med eksistensen af vigtige markedsfejl.

Forurening er et typisk eksempel på en markedsfejl, nemlig en negativ eksternalitet. Ved ikke at tage hensyn til den negative påvirkning af miljøet vil markedspriserne i sådan en situation give falske signaler til producenter og husholdninger. Tilsvarende vil en ureguleret markedsøkonomi undervurdere de eksterne positive virkninger af uddannelsesforanstaltninger.

Andre markeder er præget af ufuldkommen konkurrence eller ufuldkommen information, som begge også er vigtige markedsfejl. Et yderligere eksempel er såkaldte offentlige goder som forsvar, politi, retsvæsen og vejvæsen. Private virksomheder kan ikke tjene penge på at udbyde dem, og der må i stedet etableres kollektive løsninger, som er baseret på offentlig finansiering og politisk styring af resurserne.

Fordelingshensyn

Udover et ønske om at rette op på diverse markedsfejl kan offentlig indgriben begrundes i et politisk ønske om at korrigere den indkomst- og formuefordeling, som markedsøkonomien ellers ville resultere i. Disse indgreb spænder fra generel indkomstudligning via skatter og overførselsindkomster til indgreb, der prioriterer bestemte forbrugsområder eller erhvervsinteresser, fx huslejeregulering, boligstøtte og landbrugsordninger. Ofte vil sådanne indgreb i sig selv gøre markedsmekanismen mindre efficient, sådan at der opstår en afvejning mellem at opnå en ønsket fordeling og en samfundsøkonomi, der er mest mulig efficient.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig