markedsfejl

Forudsætningerne for, at der er fuldkommen konkurrence på et marked og ingen markedsfejl i øvrigt, er imidlertid ret restriktive og er ofte ikke opfyldt i virkelighedens markedsøkonomier. Påvisningen af markedsfejl på et marked er et vigtigt led i tilrettelæggelsen af den økonomiske politik. Ved hensigtsmæssig regulering kan man nemlig afhjælpe markedsfejlen og dermed forbedre det pågældende markeds funktionsmåde. Det kan have overordentlig stor samfundsmæssig betydning. Væsentlige samfundsproblemer som eksempelvis global opvarmning, ufrivillig arbejdsløshed og finansielle kriser kan således i sidste ende henføres til forekomsten af markedsfejl.

Blandt de vigtigste markedsfejl er eksternaliteter, asymmetrisk information, markedsmagt, offentlige goder og fælles goder.

• Eksternaliteter er bivirkninger ved handlinger, som påvirker andre end dem, der foretager handlingen, og hvis virkninger derfor ikke afspejles i prissætningen. Forurening er et typisk eksempel på en negativ eksternalitet. Vaccinationer er et eksempel på en vare med positive eksternaliteter: De er ikke kun til fordel for dem, der bliver vaccineret og derfor ikke smittes, men også til fordel for de vaccineredes omgangskreds, hvis risiko for smitte fra den vaccinerede ligeledes formindskes. Forskning og uddannelse vurderes ligeledes ofte at være felter med store positive eksternaliteter. På et ureguleret marked vil eksternaliteter medføre, at handlingerne enten foretages i uhensigtsmæssigt stort (ved negative eksternaliteter) eller uhensigtsmæssigt lille omfang (ved positive eksternaliteter).
• Asymmetrisk information er en situation, hvor to parter i en handel ikke har lige god information om handelens genstand. Eksempelvis kan sælgeren vide mere om varen end køberen. To eksempler er markedet for brugte biler, hvor sælgeren typisk kender bilens reelle stand bedre end køberen, og livsforsikringer, hvor forsikringstageren kan kende sit eget helbred og forventede restlevetid bedre end forsikringsselskabet. Konsekvensen kan være, at en del handler ikke vil blive foretaget, selvom de ville være fordelagtige for begge parter, fordi den ene part ikke tør stole på kvaliteten af varen. Denne situation er kendt som ugunstig udvælgelse. En anden konsekvens af informationsproblemer er moralfare, hvor personer ændrer adfærd til ugunst for andre, hvis de forventer, at deres adfærd ikke vil blive opdaget. Asymmetrisk information spiller bl.a. en stor rolle på finansielle markeder og arbejdsmarkeder.
• Markedsmagt er den situation, hvor store aktører har mulighed for at påvirke prisen på en vare ved at begrænse udbuddet (monopolmagt) eller efterspørgslen (monopsonmagt) efter varen. Virksomheder, der som følge af et patent har eneret på at producere en bestemt vare, er et ekstremt eksempel på monopolmagt. Et eksempel på et monopson er en stor virksomhed, der beskæftiger alle eller de fleste arbejdere i et område, fx et stort skibsværft, der dominerer arbejdsmarkedet i en mindre provinsby. Disse situationer er modsat situationen på et marked med fuldkommen konkurrence, hvor alle aktører er pristagere, der ikke har nogen selvstændig indflydelse på prisens størrelse. Markedsmagt fører typisk til en uhensigtsmæssig begrænsning af brugen af den pågældende vare og til en prissætning, som ikke afspejler de samfundsmæssige omkostninger og gevinster ved at producere varen. En række forskellige markeder for både forbrugsvarer og produktionsfaktorer (arbejds- og kapitalmarkeder) er præget af aktører med markedsmagt.
• Offentlige goder er goder, der er ikkerivaliserende, dvs. de kan bruges af mange samtidig, uden at den ene persons brug forhindrer andres samtidige brug, og ikke-ekskluderbare, dvs. det er ikke muligt for udbyderen at forhindre andre i at udnytte godet. Som følge heraf er det vanskeligt for private virksomheder at tjene penge på at udbyde goderne, og derfor vil de normalt ikke være til stede i tilstrækkeligt omfang i en ureguleret markedsøkonomi. Et traditionelt eksempel er et fyrtårn ved kysten: Det kan ses af alle skibe indenfor synsvidde på samme tid, og man kan dårligt forhindre nogen af disse i at udnytte deres observation af fyrtårnet i deres navigering. Forsvar, retsvæsen og centraladministration betragtes som typiske eksempler på offentlige goder.
• Fællesgoder eller fælles resurser er goder, der modsat offentlige goder er rivaliserende, men ikke-ekskluderbare. Man kan derfor ikke effektivt forhindre adgangen til at bruge goderne, hvilket fører til overudnyttelse og muligvis udryddelse af resursen. Dette problem er også kendt som ”fælledens tragedie”. Forskellige fiske- og dyrearter, der har været udsat for rovdrift, er eksempler herpå.

Et ureguleret marked med markedsfejl vil i almindelighed ikke fungere samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt. Man siger, at markedet i så fald ikke er efficient. I nogle tilfælde vil markedet slet ikke eksistere, fordi der ikke kan skabes en profitabel produktion, selvom der ville være en samfundsmæssig gevinst ved at producere godet, som overstiger de samfundsmæssige omkostninger. Derfor er det et væsentligt element i en hensigtsmæssig økonomisk politik at korrigere for markedsfejlene for at forbedre markedernes funktionsmåde. Det kan eksempelvis ske ved at internalisere eksternaliteter via beskatning af negative eksternaliteter (fx afgifter på udledning af drivhusgasser) og subsidier til positive eksternaliteter (fx offentlige støttemuligheder til private virksomheders forskningsaktiviteter). Konkurrencepolitik, der begrænser, hvor høje priser monopolvirksomheder kan tage for deres varer, er et yderligere eksempel. Ofte siger man, at højere efficiens via udbedring af markedsfejl sammen med fordelingsspørgsmål udgør de to afgørende elementer i økonomisk politik.

• mikroøkonomi
• velfærdsteori
• efficiens
• fuldkommen konkurrence
• marked (økonomisk begreb)