moralfare | lex.dk – Den Store Danske

Moralfare er den virkning, en forsikring kan have på en forsikret persons adfærd i form af mindre påpasselighed. Selve indgåelsen af forsikringen kan dermed betyde, at antallet af ulykker, tyverier osv. stiger.

Faktaboks

Etymologi: kendt siden 2000; er en direkte oversættelse af den engelske betegnelse moral hazard, som har været anvendt indenfor forsikringslitteratur siden 1865, hvor Arthur Ducat anvendte det i sit standardværk om brandforsikring. Hazard var på engelsk oprindelig et terningespil, men kom senere til at betyde 'fare for tab eller skade'. Moral kommer fra latin moralis 'vedrørende skik og sæder' og betegner normer for menneskers adfærd. I forsikringsbranchen betegnede begrebet moral hazard oprindelig den risiko, forsikringsselskaber løber afhængigt af forsikringstagernes moralske eller umoralske adfærd.
Også kendt som: skjult handling; (engelsk) moral hazard

Udtrykket bruges ofte i overført betydning om forhold uden for egentlige forsikringsspørgsmål, hvor to parter har indgået en aftale, men hvor den ene part ikke kan overvåge de handlinger, den anden udfører og dermed ikke kan forhindre, at modparten tilpasser sin adfærd til ugunst for den første part. Der kan fx være tale om moralfare, hvis ansatte på en virksomhed arbejder mindre energisk, når de ved, at arbejdsgiveren ikke kan holde øje med, hvad de laver.

Moralfare er et eksempel på asymmetrisk information og en vigtig markedsfejl indenfor økonomi, der har potentielt stor betydning på områder som arbejdsmarkedet, de finansielle markeder og offentlig økonomi.

Historie bag begrebet moralfare

Begrebet kommer fra den angelsaksiske verden, hvor det er blevet brugt inden for forsikringsvæsenet siden midt i 1800-tallet. Oprindelig blev det brugt om det fænomen, hvor en person, efter fx at have tegnet en tyveriforsikring, tog færre forholdsregler for at undgå at blive bestjålet eller måske endda foretog en falsk tyverianmeldelse, fordi forsikringsselskabet nu bar en stor del af omkostningerne ved et tyveri.

Selve indgåelsen af forsikringskontrakten ændrede altså forsikringstagerens adfærd på en måde, som gav forsikringsselskabet omkostninger, og personer med en tyveriforsikring blev mindre påpasselige med deres ejendele end tilsvarende personer uden en forsikring. Tankegangen var således, at forsikringsselskabet løb en risiko for tab som følge af forsikringstagerens potentielt umoralske adfærd.

Moralfare skaber markedsfejl

Begrebet er især blevet brugt i en bredere betydning inden for økonomi, efter at den senere Nobelpristager Kenneth Arrow anvendte det i en analyse af sundhedsvæsenet i 1963. I økonomisk tankegang indebærer benævnelsen moralfare ikke nogen normativ vurdering, men er blot et navn for den konstatering, at det kan påvirke personers adfærd, hvis andre personer eller organisationer bærer (nogle af) omkostningerne ved adfærdsændringen.

Problemet opstår, fordi den ene part ikke kan observere den andens adfærd direkte, hvilket skaber en situation med asymmetrisk information.

Eksempler

Moralfare spiller en central rolle i principal-agent-teori og er en vigtig markedsfejl, som ud over forsikringssituationer har betydning bl.a. inden for arbejdsmarkedsøkonomi og offentlig økonomi og i den finansielle sektor.

Eksempelvis vil gratis offentlige sundhedsydelser tænkeligt medføre, at befolkningen vil efterspørge ydelserne i højere grad, end hvis de selv skulle betale omkostningerne ved ydelsen. Og dagpenge kan påvirke incitamentet for en arbejdsløs til at søge et nyt arbejde. I den finansielle sektor kan banker blive tilskyndet til at tage højere risici, hvis andre aktører bærer en del af omkostningerne, hvis det går galt, fx offentligheden i form af garantiordninger eller kreditorer i tilfælde af, at banken går fallit. Sådanne mekanismer menes at have spillet en rolle bl.a. i forbindelse med finanskrisen i 2008.

Moralfare og ugunstig udvælgelse

Moralfare nævnes ofte i sammenhæng med ugunstig udvælgelse, som er et beslægtet forsikringsmæssigt problem, der ligeledes skyldes asymmetrisk information. Problemet ved ugunstig udvælgelse går imidlertid ikke på, at forsikringstageren kan tænkes at ændre adfærd som følge af forsikringen, men i stedet på, at forsikringen (eller i videre forstand andre aftaleforhold) kan tænkes primært at tiltale personer med særlige karakteristika, som især vil få gavn af forsikringen.

Eksempelvis er en sundhedsforsikring særlig attraktiv for personer, der ved, at de har en forhøjet risiko for at blive syge. Ugunstig udvælgelse er ligesom moralfare en potentielt vigtig markedsfejl.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Marked og velfærd

Poul Schou

Cand.polit., ph.d., Københavns Universitet