Defensivt forsvar, ikke-offensivt forsvar, nationalt forsvar, der i kraft af sin struktur, bevæbning og/eller opstilling ikke kan anvendes til angreb. Idéen stammer fra Vesttyskland i 1970'erne, da målet var at overflødiggøre atomvåben uden at svække forsvarsevnen. Herfra spredte interessen sig til de nordiske lande, England, Holland, USA og fra 1987 også til USSR, hvorved begrebet defensivt forsvar kom til at påvirke forhandlingerne forud for CFE-aftalen. Defensivt forsvar kan udformes efter forskellige modeller, fx som territorialforsvar, dækning af hele territoriet med stationære styrker uden evne til grænseoverskridende operationer, som højteknologisk grænseforsvar og som disengagement, gensidig tilbagetrækning fra grænseområder.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig