ligevægt

Ligevægt, i mekanik en tilstand for et fysisk legeme, hvor impulsen af dets massemidtpunkt og impulsmomentet omkring massemidtpunktet begge er konstante. Er specielt massemidtpunktets impuls og impulsmomentet om et vilkårligt punkt nul, tales om statisk ligevægt. Legemet er da i hvile. Betingelsen for ligevægt er, at summen af alle ydre kræfter og summen af alle ydre kraftmomenter, som virker på legemet, begge er nul. Er legemet oprindelig i hvile, vedbliver det at være i hvile, dvs. i statisk ligevægt. En statisk ligevægt kaldes stabil, dersom legemet efter en mindre forskydning fra ligevægtspositionen vender tilbage til denne.

I byggeteknikken kaldes en konstruktion statisk bestemt, hvis man ud fra lasten på konstruktionen og det faktum, at den er i ligevægt og dermed ikke udsat for dynamisk last, entydigt kan beregne reaktioner og indre kræfter (snitkræfter) på den.

Termodynamisk ligevægt

Termodynamisk ligevægt er en tilstand af et makroskopisk system, hvor alle målelige størrelser eller tilstandsvariable er konstante, uafhængige af tiden. Blandt alle mulige tilstande er der størst sandsynlighed for at finde systemet i dets ligevægtstilstand. Da entropien af et system i en bestemt tilstand vokser med sandsynligheden for, at systemet er i denne tilstand, er den termodynamiske ligevægtstilstand den tilstand, der har den største entropi.

Kemisk ligevægt

Kemisk ligevægt er et fundamentalt begreb i kemien. Alle kemiske reaktioner vil principielt forløbe, indtil der indtræder en ligevægtstilstand, hvor koncentrationerne af de involverede forbindelser forbliver konstante. Selvom ligevægtstilstanden makroskopisk forekommer statisk, er det karakteristisk, at der mikroskopisk er tale om en dynamisk tilstand, hvor to modsatrettede processer holder hinanden i balance. Et eksempel er følgende gasfaseligevægt: PCl5 ⇌ PCl3 + Cl2. Hvis PCl5 indføres i en lukket beholder ved passende høj temperatur, vil der ske en spaltning i PCl3 og Cl2. Men de to dannede stoffer kan også reagere med hinanden under gendannelse af PCl5. Omsætningen mod højre (→) er i begyndelsen dominerende, men vil aftage samtidig med, at omsætningen mod venstre (←) vokser. Når de to omsætninger på et tidspunkt foregår med samme hastighed, forbliver koncentrationen af PCl5 konstant, og det samme gælder koncentrationerne af PCl3 og Cl2. Dobbeltpilen (⇌) symboliserer ligevægtstilstanden, der også ville indtræde, hvis man begyndte med en blanding af PCl3 og Cl2.

Ved kvantitativ beskrivelse af en kemisk ligevægt benyttes massevirkningsloven, og den såkaldte ligevægtskonstant er et mål for ligevægtens beliggenhed. Hvis der foretages et indgreb i en kemisk ligevægt, fx ved at tilsætte yderligere mængder af et af de involverede stoffer, vil systemet søge at kompensere for indgrebet ved at forbruge mere af dette stof (le Châteliers princip), indtil der atter indtræder en ligevægtstilstand. I nogle tilfælde resulterer en kemisk reaktion ikke i en ligevægt. Dette gælder fx, hvis et eller flere af de involverede stoffer bliver opbrugt eller fjernet, inden der etableres ligevægt.

Økonomisk ligevægt

Inden for økonomisk teori spiller begrebet ligevægt en central rolle i formuleringen og løsningen af økonomiske modeller. I en markedsøkonomi træffer virksomheder og husholdninger hver for sig beslutninger på grundlag af priser og lønsatser. Disse individuelle agenter har valgmuligheder mht. udbud og efterspørgsel, men er underkastet økonomiske og teknologiske begrænsninger.

En agent er i ligevægt, hvis vedkommende ikke har incitament til at ændre realiseret udbud og efterspørgsel ved givne priser og lønsatser. Et enkelt marked er i ligevægt, hvis det decentralt bestemte samlede udbud er lig den decentralt bestemte samlede efterspørgsel. Markedsøkonomien er i generel ligevægt, hvis alle individuelle agenter og alle enkelte markeder er i ligevægt. Det er et af den økonomiske teoris betydeligste resultater at have påvist, at et markedsprissystem i princippet kan koordinere en markedsøkonomi så fuldstændigt, at der fremkommer generel ligevægt.

I markedsøkonomier er der i praksis almindeligvis ufrivillig arbejdsløshed. Arbejdsudbyderne er da i uligevægt, og arbejdsmarkedet i uligevægt. Siden Keynes har økonomer arbejdet intenst med de modifikationer i forhold til den generelle ligevægtsmodel, der forklarer denne specifikke uligevægt. Kritikere af hovedstrømmen har fremført, at fokuseringen på ligevægtstilstande begrænser det teoretiske perspektiv. Alternativt kan økonomiske tilstande forstås som resultat af kumulative historiske begivenheder som bl.a. fremført af Gunnar Myrdal eller, som bl.a. Joseph A. Schumpeter har hævdet det, som et resultat af innovative processer i stadig fluktuerende omgivelser.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig