Last, (oldn. löstr 'skade, fejl'), hang til det forkerte, især til umoralske, onde eller syndige handlinger. Som modbegreb til dyd spillede last en rolle i antikkens etik. For Aristoteles var dyd en midte mellem to laster. I middelalderen sattes last lig med synd. Arbejdet med lastekataloger mundede ud i læren om de syv dødssynder. Efter oplysningstiden gled begrebet ud af etikken og er først ved at vende tilbage fra 1900-t.s slutning.