Kemisk ligevægt er et fundamentalt begreb i kemien. Alle kemiske reaktioner vil principielt forløbe, indtil der indtræder en ligevægtstilstand, hvor koncentrationerne af de involverede forbindelser forbliver konstante.

Selvom ligevægtstilstanden makroskopisk forekommer statisk, er det karakteristisk, at der mikroskopisk er tale om en dynamisk tilstand, hvor to modsatrettede processer holder hinanden i balance. Et eksempel er følgende gasfaseligevægt: PCl5 ⇌ PCl3 + Cl2. Hvis PCl5 indføres i en lukket beholder ved passende høj temperatur, vil der ske en spaltning i PCl3 og Cl2. Men de to dannede stoffer kan også reagere med hinanden under gendannelse af PCl5. Omsætningen mod højre (→) er i begyndelsen dominerende, men vil aftage samtidig med, at omsætningen mod venstre (←) vokser. Når de to omsætninger på et tidspunkt foregår med samme hastighed, forbliver koncentrationen af PCl5 konstant, og det samme gælder koncentrationerne af PCl3 og Cl2. Dobbeltpilen (⇌) symboliserer ligevægtstilstanden, der også ville indtræde, hvis man begyndte med en blanding af PCl3 og Cl2.

Ved kvantitativ beskrivelse af en kemisk ligevægt benyttes massevirkningsloven, og den såkaldte ligevægtskonstant er et mål for ligevægtens beliggenhed. Hvis der foretages et indgreb i en kemisk ligevægt, fx ved at tilsætte yderligere mængder af et af de involverede stoffer, vil systemet søge at kompensere for indgrebet ved at forbruge mere af dette stof (le Châteliers princip), indtil der atter indtræder en ligevægtstilstand. I nogle tilfælde resulterer en kemisk reaktion ikke i en ligevægt. Dette gælder fx, hvis et eller flere af de involverede stoffer bliver opbrugt eller fjernet, inden der etableres ligevægt.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig