Faktaboks

Etymologi

Ordet Tyrkiet kommer af tyrkisk Türkiye, som ofte tolket som 'de stærkes land', jf. oldtyrkisk türük 'stærk', mens det på mongolsk betyder 'silkehandler'. Historisk er området bl.a. blevet kaldt Turcia på latin.

Officielt navn
Türkiye, Türkiye Cumhuriyeti
Dansk navn
Tyrkiet
Styreform
præsidentiel republik
Hovedstad
Ankara
Indbyggertal
84,1 millioner (nationalt estimat, 2021)
Areal
769 630 km²
Indbyggere pr. km²
110 (2021)
Officielt/officielle sprog
tyrkisk
Religion
muslimer 99,8 % (mest sunnimuslimer), andre 0,2 % (mest kristne og jøder)
Nationaldag
Den 29. oktober markerer dagen, hvorpå republikken, der udgøres af dele af det faldne Osmannerrige, blev proklameret i 1923.
Statsoverhoved
præsident Recep Tayyip Erdoğan (siden den 28. august 2014)
Statsminister
Posten som premierminister blev afskaffet i 2018.
Møntfod
tyrkisk lira
Symbol
den vertikale halvmåne med en femtakket stjerne
Valutakode
TRY
Nationalsang
İstiklâl Marşı ('uafhængighedsmarch')
Engelsk navn
Türkiye, Republic of Türkiye. Det engelske navn blev ændret i 2022. Tidligere: Turkey, Republic of Turkey
Uafhængighed
Den 29. oktober 1923 blev republikken, som efterfulgte Osmannerriget proklameret.
Befolkningssammensætning
tyrkere 70-75%, kurdere 19%, andre minoriteter 7-12% (2016)
BNP pr. indb.
66.350,22 kr. (2021)
Middellevetid
mænd 73,3, kvinder 78,2 år (2020)
Indeks for levevilkår, HDI
0,838 (2021)
Indeks for levevilkår, position
48 (2021)
Nationalitetsmærke til biler
TR
Gini-koefficient
41,9 (2019)
CO₂-udledning pr. indb.
4,8 ton (2019)
Internetdomænenavn
.tr
Flag
.

Tyrkiet er en republik i Mellemøsten, der optager halvøen Lilleasien også kaldt Anatolien. Derudover optager Tyrkiet en del af Thrakien i det sydøstligste Europa og Balkan. I nordøst grænser Tyrkiet op til Transkaukasien.

Tyrkiets historiske forudsætning er Osmannerriget, der i sin storhedstid omfattede dele af Nordafrika, Mellemøsten, Balkan, Krimhalvøen og det meste af kysten omkring Sortehavet.

Ofte bliver Tyrkiet omtalt som en bro mellem Europa og Asien pga. landets geografiske beliggenhed og Bosporusstrædet, der deler den europæiske og asiatiske side af Istanbul. Denne metaforiske sammenligning kan tydeligt anskues i bl.a. bylivet, madkulturen og musikken, hvor kulturen generelt er inspirereret af forskellige civilisationer, traditioner og normer.

Der er mærkværdige forskelle mellem det relativt velstående vestlige og sydlige Tyrkiet, med bl.a. Istanbul, Ankara, Izmir, Antalya og Adana, og det fattige indre og sydøst Anatolien. Knap en femtedel af landets befolkning er kurdere, som især bor i de sydøstlige provinser samt i industribyerne i det vestlige Tyrkiet.

Tyrkiets største politiske og militære tilstedeværelse uden for sine grænser er på Cypern, hvor Tyrkiet, som det eneste land i verden, anerkender Den Tyrkiske Republik Nordcypern som selvstændig stat. Derudover er det tyrkiske militær tilstedeværende i en række andre lande, men de mest fremstående er Syrien, Irak, Libyen og Qatar.

Tyrkiet er en sekulær republik på trods af en befolkning med overvejende muslimsk overbevisning. Staten og militæret har et solidt fundament i sekulære værdier fra Kemal Atatürks tid i 1930’erne. Tyrkiets sekulære status, som ellers er rodfæstet i forfatningen, har i en vis udtrækning været udfordret af AKP-regeringens konservative og moderat islamiske politiske diskurs.

Historisk set har Tyrkiet været et tilflugtssted for migranter, der enten som mellemstation eller endelig destination er flygtet til landet. Siden midten af 1800-tallet er følgende folkefærd bosat sig i Tyrkiet; Tjerkessere, tjetjenere, albanere, georgiere, bosniakkere, irakere, syrere og afghanere samt andre tyrkisktalende folkefærd såsom krimtatarer, meskheter og tyrkere fra Grækenland, Nordmakedonien og Bulgarien, som udgør en del af Tyrkiets brogede demografi. Tyrkiet er det land, der har taget imod flest flygtninge fra Syrien, som Tyrkiet i øvrigt deler den længste grænse med blandt sine naboer. Grænsen mellem Tyrkiet og Syrien er 911 kilometer langt, og der bor næsten fire millioner syriske flygtninge og efterkommere i Tyrkiet i dag.

Nationalflag

Flaget blev officielt bekræftet i 1936, men stammer fra 1844. Allerede i 1600-tallet brugtes lignende flag. Læs mere om det tyrkiske nationalflag.

Geografi

.

Størstedelen af Tyrkiet udgøres af Den Anatolske Højslette, der med omliggende kystområder strækker sig fra Det Ægæiske Hav i vest til Iran i øst. Læs mere om Tyrkiets geografi.

Planteliv

Flere forskellige plantegeografiske elementer, mediterrane, euro-sibiriske, irano-turanske mfl., mødes i Tyrkiet; floraen omfatter ca. 9000 arter af karplanter, heraf mange endemiske. Læs mere om plantelivet i Tyrkiet.

Sprog

Tyrkiets officielle sprog er tyrkisk, der tales af ca. 55 mio. Desuden tales andre tyrkiske sprog, bl.a. aserbajdsjansk (ca. 530.000). Læs mere om sprog i Tyrkiet.

Religion

98 procent af Tyrkiets befolkning er muslimer; det store flertal er sunnimuslimer, der følger den hanafitiske retsskole, men der er også et betydeligt mindretal af alawier (shiamuslimer). Læs mere om religion i Tyrkiet.

Forfatning

Republikken Tyrkiets forfatning er fra 1982. Den lovgivende magt ligger hos et etkammerparlament, Den Tyrkiske Store Nationalforsamling ... Læs mere om Tyrkiets forfatning.

Politiske partier

Det Republikanske Folkeparti blev grundlagt af Atatürk i 1923. Partiet var frem til 1946 landets eneste parti. I 2000 var fem partier repræsenteret i parlamentet. Læs mere om politiske partier i Tyrkiet.

Økonomi

Selvom Tyrkiet i 1960 var medstifter af OECD, var økonomien i vid udstrækning statsdirigeret og beskyttet mod konkurrence helt frem til begyndelsen af 1980'erne, da en alvorlig politisk ... Læs mere om Tyrkiets økonomi.

Sociale forhold

Tyrkiet er præget af store forskelle mellem land og by og mellem rig og fattig. I de store byer bor den økonomiske elite, som har forstået at drage nytte af regeringens bestræbelser ... Læs mere om sociale forhold i Tyrkiet.

Sundhedsforhold

Islam. Islamisk ret har fastslået, at det strider mod islams principper at udsmykke fx moskéer med afbildninger af personer. Til gengæld er der i islamisk kunst udviklet en smuk tradition for brug af kalligrafisk udsmykning. På kaklen fra 1800-t.s Tyrkiet er navnet Gud (Allah) dekorativt udnyttet.

.

I 1960 var middellevetiden samlet for de to køn 47 år; i 2008 var den steget til 70 år for mænd og 74 år for kvinder. Læs mere om sundhedsforhold i Tyrkiet.

Retssystem

I 1926 blev den schweiziske borgerlige lovbog sat i kraft som den nye tyrkiske civillov og afløste helt den muslimske ret, der hidtil havde været gældende. Læs mere om det tyrkiske retssystem.

Militær

De væbnede styrker er (2006) på 514.850, heraf 391.000 værnepligtige med 15 måneders tjenestetid. Hæren er på 402.000, flåden på 52.750 og luftvåbnet på 60.100. Læs mere om Tyrkiets militær.

Uddannelse

Det nuværende tyrkiske uddannelsessystem kan føres tilbage til 1924, da koranskolerne blev erstattet af offentlige skoler. Læs mere om det tyrkiske uddannelsessystem.

Massemedier

Den første tyrkiske avis, Takvım-i-Vekayi, blev grundlagt i Istanbul i 1831 og var et halvofficielt regeringsblad. Læs mere om massemedier i Tyrkiet.

Billedkunst og arkitektur

Påvirkninger fra Vesten gjorde sig allerede gældende i Osmannerriget (her behandles kunst og arkitektur før 1923). Læs mere om billedkunst og arkitektur i Tyrkiet.

Litteratur

Det ældste kendte værk skrevet på tyrkisk er Orkhonindskrifterne fra 700-tallet, fundet i Mongoliet. Læs mere om tyrkisk litteratur.

Teater

Bortset fra en fjern forbindelse til tidlige shamanistiske ritualer er tyrkisk teater igennem århundreder præget af tyrkernes antagelse af islam med dens afstandtagen til teateraktivitet. Læs mere om teater i Tyrkiet.

Dans

Frem til 1930'erne havde ethvert lokalsamfund sit eget begrænsede repertoire af danse, som udgjorde en integreret del af traditionerne og ritualerne i forbindelse med bryllups- og omskærelsesfester ... Læs mere om dans i Tyrkiet.

Musik

Den tyrkiske musik er opstået ved en vekselvirkning mellem musikformer fra Centralasien, Mellemøsten og Europa. Læs mere om tyrkisk musik.

Film

Tyrkisk film domineredes op til 1940'erne af teater- og filmadaptationer af især Mushin Ertugrul (1892-1979), fra 1950'erne tillige af mere lette genrer. Læs mere om tyrkisk film.

Køkken

Det tyrkiske køkken har en rig madtradition baseret dels på mellemøstlige traditioner i bred forstand, dels på den højtudviklede køkkenkultur, der var knyttet til det osmanniske hof i Istanbul ... Læs mere om det tyrkiske køkken.

Vin

Tyrkiet har med over 600.000 ha det femtestørste areal med druer i verden, men kun ca. 3 procent anvendes til vin. Læs mere om tyrkisk vin.

Historie

Nogle af de ældste menneskelige samfund er blevet påvist i det område, der i dag udgør Tyrkiet. Læs mere om Tyrkiets historie.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig