Rockmusik eller rock er den musik, der fra sidste del af 1900-tallet har været dominerende inden for det populærmusikalske felt og på mange måder har været knyttet til begreber som opposition, oprør og stoffer.
Faktaboks
- Etymologi
- 1. led i ordet er fra engelsk, oprindelig forkortet af rock'n'roll.
Stilistisk refererer begrebet til en musik, der bygger på rock'n'roll-traditionen, men betegnelsen anvendes oftere som paraply for en meget differentieret gruppe af stilarter og refererer da til overvejende tekstbaserede numre spillet i et sædvanligvis kollektivt undfanget arrangement med tydelige puls- og efterslagsmarkeringer, mange synkoperinger, elektrisk forstærkede instrumenter og en ofte stærkt individualiseret spille- og sangstil.
Udtrykket kan i USA spores tilbage til omkring 1964, da det refererede til den amerikanske version af beatmusikken. Først fra omkring 1967 anvendtes betegnelsen rockmusik i Europa, hvor det afløste beatmusik som samlende betegnelse for den elektriske del af ungdomsmusikken. Fra dette tidspunkt betegnede rockmusik sammensmeltningen af engelsk beat og amerikansk hippie- og modkultur, hvilket betød, at der i begrebet var indeholdt en idé om en selvforvaltende kultur, dvs. at musikerne selv havde haft afgørende indflydelse på det kunstneriske udtryk gennem deltagelse i produktionen på betydningsfulde niveauer. Kunstnerisk frihed og viljen til at finde individuelle udtryksformer fremhævedes af den gryende rockkritik, der så rock som en massedistribueret musik, der i modsætning til popmusik var spontan og ægte (autentisk), idet den var i stand til at sætte sig ud over pladeselskabernes kommercielle interesser. Rockmusikken blev betragtet som talerør for ungdomsoprøret, og rockgruppen The Doors' budskab We want the World and we want it NOW blev formidlet i tekster, sceneoptræden, volumen, udseende og musik.
Som samlende begreb har rockmusik løbende indlemmet nye del- og subkulturer, hvilket fører til en stadig diskussion og vurdering af stilarternes indbyrdes placering i forhold til rocktraditionen. Sådanne diskussioner udspilles ofte mellem fx polerne pop/rock, mainstream/avantgarde og kommercialisme/autenticitet. Polerne afspejler rockens indlejrede konflikt mellem forståelsen af sig selv som oppositionel og uafhængig og en samtidig afhængighed af musikindustri, markedsføring og succes hos et publikum.
Æstetisk er rockmusikken hyppigt knyttet til en kollektiv produktionsproces, der omfatter komposition, tekst, arrangement, fortolkning og produktion. En gruppes lyd bygger på de instrumenter og den spillestil, gruppens medlemmer selv mestrer, hvorved en gruppe får sin egen sound, der er udgangspunktet for pladeproduktion. Medvirkende til den musikalske differentiering og udvikling er, at musikerne ofte er autodidakte og derfor tilfører musikken originale indfald. Endvidere er udformningen af numrene og udviklingen af nye stilarter stærkt knyttet til musikteknologien og dens formåen.
Rockmusikkens mest entusiastiske publikum er unge. I de forskellige subkulturer spiller musik en stor rolle både som tegn på fællesskab og solidaritet og som afgrænsning til andre unge. Gennem identifikation med et idol eller med en subkultur gøres der op med forældregenerationens konventioner. Endelig byder rockmusikkens volumen, puls og vibrationer de unge på narcissistiske, sansebetingede musikoplevelser.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.