The Rolling Stones

Rolling Stones blev dannet i 1962 i London af Mick Jagger, sang, og Keith Richards (f. 1943), guitar. Fra 1963 bestod gruppen desuden af Brian Jones (1942-1969), guitar og mundharmonika, Bill Wyman (f. 1936), bas, og Charlie Watts (1941-2021), trommer. Kort før Jones' død i 1969 erstattede Mick Taylor (f. 1949) Jones som gruppens guitarist. Han havde tidligere spillet i John Mayall's Bluesbreakers. Taylor blev i 1975 efterfulgt af Ronnie Wood (f. 1947), der tidligere havde spillet med bl.a. The Faces. I 1992 forlod Wyman gruppen.

The Rolling Stones, der ofte supplerede sig med Ian Stewart (1938-1985), piano, var det rebelske alternativ til The Beatles i midten af 1960'erne. Bandet var centreret omkring de to sangskrivere Jagger og Richards, der ofte komponerede under pseudonymet Nanker/Phelge.

Gruppens navn var hentet fra en Muddy Waters-tekst, og gruppen fremhævede sine musikalske rødder i rhythm & blues-traditionen, bl.a. ved at indspille en del coverversioner. The Rolling Stones raffinerede med årene denne sound og udviklede en egen, næsten swingende form for riff- og bluesbaseret rockmusik, der på nær enkelte afstikkere til den psykedeliske musik i 1967 har været gruppens kendetegn igennem alle årene.

Gruppen lp-debuterede i 1964, og siden er fulgt over 30 album, fra lp'en Aftermath (1966) stort set udelukkende med selvskrevet materiale. Blandt gruppens mest succesfulde album er Out of Our Heads (1965), Beggar's Banquet (1968), Sticky Fingers (1971), Exile on Main Street (1972) og Some Girls (1978).

Gruppen har desuden haft talrige singlehits verden over, først og fremmest i perioden 1964-1971 med sange som It's All Over Now (1964), der var deres første tophit i England, (I Can't Get No) Satisfaction (1965), som blev deres gennembrud i USA, Paint It Black (1966) og Honky Tonk Woman (1969).

Det er dog ikke mindst som live-band, The Rolling Stones har sikret sig en central plads i rockhistorien, fra tiden som band på de små klubscener til 1960'ernes store koncerter, bl.a. i Hyde Park i London (1969) og Altamont i Californien (1969, foreviget i dokumentarfilmen Gimme Shelter, 1970), og videre til 1980'ernes og 1990'ernes stadion-rockshows.

På scenen har Jagger været den markante frontfigur, der også kropsligt underbyggede det image af "sex, drugs & rock'n'roll", som har været et væsentligt element i hele historien om The Rolling Stones både på og bag scenen, ikke mindst i sidste halvdel af 1960'erne, hvor en række af gruppens medlemmer kom i konflikt med både den engelske moral og narkotikalovgivningen.

The Rolling Stones har gennem årene formået at forny deres musikalske ståsted, samtidig med at gruppens musik og fremtoning har ubrudte linjer bagud til 1960'ernes klassiske rockidealer og -besætning.

Gruppen har fortsat turnévirksomheden som det perfekte dementi af, at rocken dør, når den når pensionsalderen, og i 2005 tog bandet kritikerne med storm med albummet A Bigger Bang, der blev karakteriseret som bandets bedste i et kvart århundrede.

Sideløbende med The Rolling Stones har alle gruppens medlemmer også været involveret i soloprojekter, Watts bl.a. i jazzsammenhænge. Derudover har ikke mindst Jagger i perioder været aktiv som filmskuespiller, bl.a. med hovedroller i Ned Kelly (1970), Performance (1970) og Freejack (1992).

I 1968 indspilledes dokumentarfilmen Rolling Stones Rock and Roll Circus og et album med samme navn, som begge først blev udsendt i 1996. The Rolling Stones optræder her sammen med en række af datidens andre store britiske rocknavne som Eric Clapton, Marianne Faithfull, Jethro Tull, John Lennon og The Who. Fremhæves må også Martin Scorseses dokumentarfilm Shine a Light (2008), der forener reportage og arkivoptagelser med gruppen.

• rockmusik

• The Rolling Stones' hjemmeside