Fra 1990'erne og frem har den klassiske heavy metal-musik nået en stadig større udbredelse, i og med at den i højere grad opfattes som "stueren". Nogle grupper er inspireret af 1970'ernes progressive rock (bl.a. hos Opeth) mens andre søger nye inspirationer i fx post-rock (fx Neurosis, Isis, Cult of Luna), folk (fx Lumsk, Skyclad, Týr) electronica og eksperimenterende støjmusik (fx Boris, Sunn O))), Earth, Jesu).
Trods de mange nye stilarter er heavy metal overvejende en konservativ størrelse, der over fem årtier har fastholdt sit udgangspunkt i et maskulint univers, en hvid fortolkning af blues-rock og en traditionel rockbesætning, med en heftig energiudveksling mellem uhyre trofaste fans og bands ved koncerter som det rituelle højdepunkt. Men genren har trods alt formået at overleve ved at tilpasse sig skiftende tider uden at slå kernen i udtrykket i stykker. Trods en ofte stor teknisk kunnen har genren generelt aldrig været elsket af anmelderne, og pga. emnevalget, der ofte kredser om død og vold, bliver heavy metal ofte underlagt salgscensur i og forfulgt af konservative kræfter i USA.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.