Opeth
Mikael Åkerfeldt i front for Opeth ved en koncert i 2014.

Opeth er en svensk heavy metal-gruppe, der blev dannet i 1990 i Stockholm. Gruppens ledende kreative kraft er sangeren, guitaristen og sangskriveren Mikael Åkerfeldt (f. 1974).

Opeths stil

Med afsæt i death metal har Opeth inkorporeret progressiv rock, jazz og akustisk musik, og gruppen fremstår som et originalt band på såvel den skandinaviske som den internationale metalscene. Gruppens sange, som ofte er lange kompositioner, veksler mellem hård heavy metal og dæmpede passager. Blandt Opeths album kan nævnes Blackwater Park (2001), Damnation (2003), Ghost Reveries (2005), Watershed (2008), Heritage (2011) og In Cauda Venenum (2019).

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig