populærmusik

Artikelstart

Populærmusik er en samlende betegnelse for mange forskellige stilarter og musikgenrer, bl.a. march, dansemusik, salonmusik, underholdningsmusik, revyviser, folkemusik og popmusik. Definitionerne på populærmusik er mange og bygger i højere grad på ideologiske, sociologiske og normative grænsedragninger end på stilistiske.

Opsplitningen af det musikalske felt i en seriøs del og en populær har baggrund i den industrielle revolutions tekniske muligheder for masseudbredelse og borgerskabets konstituering som klasse. I 1800-tallet udbredtes markedssystemet til næsten alle former for musikalsk aktivitet. Befolkningseksplosionen i byerne betød nye publikumstyper med nye behov, hvilket medførte et nyt marked for nodetryk, klaverer, forskellige typer af offentlige koncerter osv. I forlystelsesparkerne afholdtes populærkoncerter med programmer sammensat af operaarier, symfonisatser, ouverturer og arrangerede folkemelodier, ligesom restauranter og caféer bød på dans og vaudeviller.

Fra 1900-tallet begyndte en internationalisering af populærmusikken, som fra at være præget af europæisk kultur nu blev influeret af Amerika, både hvad angik stilen (jazz og latin) og de nye typer af masseproduktion, der ud over udbredelsen af grammofonen også indbefattede et centraliseret og markedsorienteret forlagssystem (se Tin Pan Alley). Radio og film blev nye medier til udbredelse af populærmusikken, der også indbefattede efterkrigstidens ungdomsmusik.

Populærmusikken befinder sig i et felt imellem det internationale og nationalt specifikke, det eksotiske og det velkendte. I Danmark er populærmusik og popbegrebet tæt knyttet til hinanden, således at populærmusik stilistisk opfattes som popmusik, der ikke er præget af rockens æstetik. Med populærmusikforskningen har en bredere, mindre ideologiserende engelskinspireret brug af betegnelsen vundet frem. I denne betydning rummes såvel rockmusik som pop- og populærmusik inden for populærmusik i modsætning til det upræcise og eksklusive danske begreb "rytmisk musik".

Populærmusik i ikke-vestlige lande

Omkring storbyernes og ikke mindst havnebyernes caféer og værtshuse blev der udviklet en række forskellige lokale genrer, som kombinerede lokal folkemusik, et letklassisk repertoire og den musik, som fulgte sø- og handelsmændene. Musikerne her tilhørte overalt byernes lavstatusgrupper (fx romaer og transvestitter). Denne musik fik en ny drejning med urbaniseringen, idet der opstod et nyt stort marked for en populærmusik, som binder alle sammen samtidig med, at den kan medvirke til at fastholde bl.a. etniske forskelle (fx tyrkisk arabesk og nordafrikansk raï). Medieudviklingen i de forskellige lande har haft stor betydning; fx fik pladeindustrien i Latinamerika, Afrika og Asien og filmindustrien i især Egypten og Indien stor betydning for positionen af disse landes populærmusik.

Fremkomsten af transistorradioen muliggjorde modtagelsen af musik i alle egne. Her kom den nationale kulturpolitik i en periode til at spille en meget stor rolle, men med de kommercielle radiostationer og satellitmodtagere er disse statsmonopoler blevet brudt, så musikken kan flyde mere frit, både fra Vesten og fra naboområderne; således lagde den tyrkiske befolkning afstand til Atatürks europæiserede nationale musik til fordel for den arabiske musik fra nabolandene. Siden fik udbredelsen af kassettebånd produktionen af populærmusik til at eksplodere.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig