Faktaboks

Kanye West
Født
8. juni 1977

Kanye West. Foto fra 2005.

.

Kanye West, Kanye Omari West, f. 8.6.1977, amerikansk producer, rapper og sanger. Efter i flere år at have været en succesfuld producer for en række hiphop- og R&B-kunstnere, bl.a. Jay-Z og Janet Jackson, solodebuterede Kanye West i 2004 med det kritikerroste album The College Dropout.

Han har siden udgivet albummene Late Registration (2005), Graduation (2007) og 808s & Heartbreak (2008). Det sidstnævnte skiller sig ud, idet Kanye West synger i stedet for at rappe.

Kanye Wests produktionsstil er bl.a. kendetegnet ved udstrakt brug af samples, ofte af soul-sange. Han fremstår som en af hiphop-genrens ypperste repræsentanter, en position der blev forstærket med udsendelsen af den iderige og overlegent producerede My Dark Twisted Fantasy (2010).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig