Tyrkiet. Det jordskælv, som ramte Tyrkiet den 17. 8.1999, målte 7,4 på Richterskalaen; det krævede 6866 menneskeliv, og ca. 33.000 kom til skade. Dette og et senere jordskælv i november 1999 anslås at have forårsaget et samlet produktionstab svarende til mellem 12 og 1% af BNP, ligesom der må påregnes store genopbygningsomkostninger og et betragteligt fald i turistindtægterne. En gade i byen Adapazari i Sakaryaregionen lidt over 100 km øst for Istanbul er her fotograferet 19.8.1999.

.

Tyrkiet - økonomi, Selvom Tyrkiet i 1960 var medstifter af OECD, var økonomien i vid udstrækning statsdirigeret og beskyttet mod konkurrence helt frem til begyndelsen af 1980'erne, da en alvorlig politisk og økonomisk krise førte til militærkup og et økonomisk regimeskifte.

Den nye regering gennemførte markedsøkonomiske reformer, herunder en liberalisering af udenrigshandel og kapitalmarkeder, og privatiserede mange små og mellemstore virksomheder, men lod staten bevare kontrollen over infrastrukturen, de store industrier og flere store banker.

Reformerne skabte arbejdsløshed og budgetunderskud, men også et solidt økonomisk opsving, og Tyrkiet oplevede frem til midten af 1990'erne den højeste vækst inden for OECD-området.

Siden har udviklingen været mere blandet, og pga. skiftende regeringers lemfældige økonomiske politik oplevede Tyrkiet i 1994, 1998 og 2001 voldsomme kriser, der resulterede i høj inflation og store årlige underskud på de offentlige budgetter og handelsbalancen. Således steg forbrugerpriserne i 1990'erne med 90% om året i gnsn. For at undgå en for kraftig udhuling af konkurrenceevnen greb man bl.a. til nedskrivning af valutaen, lira, over for en valutakurv bestående af dollar og D-mark (euro fra 1999).

Tyrkiets traditionelt store underskud på handelsbalancen har ikke fuldt ud kunnet kompenseres af store overskud på turisterhvervet og overførsler fra tyrkiske gæstearbejdere i andre lande, og udlandsgælden var ved udgangen af 1998 vokset til mere end halvdelen af BNP.

Landet har haft svært ved at tiltrække udenlandske direkte investorer, hvorfor underskuddet på de eksterne balancer må finansieres gennem låntagning i udlandet og porteføljeinvesteringer (se internationale kapitalbevægelser).

For at styrke investorernes tillid indgik Tyrkiet i 1998 aftale med Den Internationale Valutafond om overvågning af et stabiliseringsprogram, som bl.a. skal reducere inflationen, reformere skattesystemet og nedbringe den offentlige sektors gæld gennem privatisering.

Samarbejdet med IMF fortsatte efter krisen i 2001, og det er lykkedes at bringe inflationen ned under 10%, mens væksten er særdeles høj (7,5% i gennemsnit 2002-05), hjulpet af udenlandske investeringer. En ny valuta, YTL (Yeni Türk Lirasi - Ny tyrkisk lire), indførtes 2005.

Tyrkiets vigtigste handelspartnere er EU, som tegner sig for ca. halvdelen af udenrigshandelen, samt USA og Rusland. I eksportens sammensætning er industrivarer med et stigende indhold af højteknologi dominerende. Tyrkiet har et stort underskud på handels- og betalingsbalancen; udlandsgælden var i 2005 på 51% af BNP.

Tyrkiet blev i 1963 associeret medlem af EF, og de økonomiske relationer mellem parterne blev i 1996 udbygget med en toldunion. I 1999 påbegyndte EU et før-tiltrædelsesprogram med Tyrkiet, som bl.a. indebar økonomisk støtte fra EU til Tyrkiet til gennemførelse af nødvendige strukturreformer, før forhandlinger om medlemskab kunne komme på tale.

I 2004 vurderede EU-kommissionen, at den økonomiske og politiske reformproces i Tyrkiet var tilstrækkelig fremskreden til, at forhandlingerne om medlemskab kunne begynde, hvilket de gjorde i 2005. Den evt. optagelse ventes dog ikke at kunne finde sted før tidligst i 2014.

Efter Sovjetunionens kollaps har Tyrkiet udvidet samarbejdet med landene omkring Sortehavet, bl.a. som medstifter af Black Sea Economic Cooperation.

Danmarks eksport til Tyrkiet var i 2005 på 2,35 mia. kr., mens importen derfra var på 4,55 mia. kr.

Læs mere om Tyrkiet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig