I 1926 blev den schweiziske borgerlige lovbog sat i kraft som den nye tyrkiske civillov og afløste helt den muslimske ret, der hidtil havde været gældende.

Da den nye lov var skrevet for et samfund, som i sin sociale, religiøse og økonomiske struktur var totalt forskelligt fra det tyrkiske, medførte lovens anvendelse store tilpasningsvanskeligheder. Fx anerkendte den nye lov kun ægteskaber indgået for en borgerlig myndighed. På landet og i små byer blev der fortsat indgået ægteskaber som hidtil, ved at mand og kvinde i forældres eller andre vidners nærværelse og evt. med en præsts velsignelse afgav de nødvendige løfter. Børn født i disse ægteskaber var efter loven født uden for ægteskab, selvom folk anså dem for ægtebørn, og der måtte senere lovgives for at gøre dem til ægtebørn.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig