kemalisme

I forbindelse med efternavnsreformen i 1934 fik Kemal Atatürk sit hædersnavn af nationalforsamlingen, som betyder 'tyrkernes fader' eller ’fader tyrk’. Kemal Atatürk blev gjort til et nationalsymbol efter hans død i 1938. Der er blev skabet en personkult, der hylder ham som militært geni, landsfader og visionær statsmand og folkets overlærer m.m. Atatürk er et nationalt og historisk levn, der er til stede overalt i Tyrkiet.

Atatürk er begravet i et stort mausoleum i Ankara, som blev færdigbygget seks år efter hans død. Mausoleet ligger på en bakketop og bliver belyst om aftenen med projektører, som gør det synligt overalt i Ankaras centrum.

Overalt i Tyrkiet findes monumenter, statuer, buster, relieffer, malerier og fotografier af Atatürk. Hans portrætter er på genstande som pengesedler, T-shirts, souvenirs, lightere, nøgleringe osv., men ikke på fx balloner eller askebægre. Atatürks minde og symbolik er beskyttet mod fornærmelser med en lov fra 1951, hvilket ofte skaber debat mht. ytringsfriheden i Tyrkiet.

Fire gange (1960, 1971, 1980 og 1997) har den tyrkiske hær frataget politikerne magten for at fastholde det kemalistiske dogme om den tyrkiske stats verdslige karakter. I 1990'erne blev kemalismen atter et stridsemne, især da den islamistiske Necmettin Erbakan var Tyrkiets premierminister fra 1996-til 1997.

I 2002 kom det islamisk-konservative Retfærdigheds- og Udviklingsparti til magten, som i to årtier har forsøgt at udfordre Atatürks og kemalismens sammenvævning med staten. Anstrengelserne har haft en begrænset effekt, hvor Atatürk er reduceret til et nationalt symbol og mindesmærke uden at være et afgørende dogme for den politiske dagsorden. Atatürks minde og kemalismen har fortsat stor betydning i tyrkisk politik og i den tyrkiske nationale selvopfattelse.

Kemalismen er traditionelt og folkeligt blevet respekteret af den brede befolkning, men ikke elsket og dyrket af alle.

• Tyrkiet
• Kemal Atatürk
• Tyrkiets politiske partier
• Tyrkiets historie
• Tyrkiets forfatning
• Ankara