Kvindevalgret er kvinders ret til at deltage i valg til et lands besluttende forsamlinger. Kravet om lige ret for mænd og kvinder til deltagelse i lokale og nationale valg blev første gang direkte formuleret i midten af 1800-tallet. For kvindebevægelsen var valgret ét krav blandt mange andre om ligestilling, og kun langsomt dannedes organisationer, der som eneste formål havde opnåelse af kvindevalgret.
I 1893 fik New Zealand som den første selvstændige stat kvindevalgret til parlamentet. I 1904 dannedes International Woman Suffrage Alliance, senere International Alliance of Women, der koordinerede kampen for kvindevalgret.
I modsætning til suffragetterne, der brugte militante metoder, arbejdede de fleste kvindevalgrets-organisationer på at bevidstgøre kvinder og offentligheden i det hele taget gennem foredrag og oplysningskampagner og ved at stille spørgsmål til politikerne. I Danmark arbejdede især Dansk Kvindesamfund og Landsforbundet for Kvinders Valgret for indførelse af kvindevalgret, som kom i 1915. I mange andre europæiske lande fik kvinder valgret efter afslutningen af 1. Verdenskrig; argumentet var, at kvindernes indsats under krigen havde vist, at de var ligeværdige samfundsborgere. I Schweiz fik kvinder dog først valgret til parlamentet i 1971, i Portugal i 1975 og i Liechtenstein i 1984.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.