Tyrkiet - religion, 98% af Tyrkiets befolkning er muslimer. Det store flertal er sunnimuslimer, der følger den hanafitiske retsskole, men der er også et betydeligt mindretal af alawier (shiamuslimer). Desuden er der små grupper af jøder og kristne; patriarken i Konstantinopel (Istanbul) er en af den ortodokse kirkes vigtigste figurer.

Den tyrkiske republik, der blev udråbt i 1923, blev som den eneste moderne nationalstat i Mellemøsten etableret på et erklæret sekulært grundlag. Den konsekvente adskillelse af religion og politik medførte i 1924, at kalifatet blev ophævet, traditionelle religiøse institutioner blev lukket, og der blev indført vestlige sekulære retstraditioner.

Fra begyndelsen af 1950'erne blev islam igen en del af den politiske debat, og senere er islamistiske partier opstået. De er blevet udlagt som en trussel mod det moderne Tyrkiets politiske fundament, men har alligevel siden begyndelsen af 1970'erne spillet en central rolle i landets politiske udvikling. Hæren har flere gange overtaget den politiske kontrol for at forhindre de islamiske grupperinger i at få for megen indflydelse, men hver gang er det lykkedes islamisterne igen at organisere sig politisk.

Tyrkiets religiøse anliggender hører formelt under ministerpræsidentens ressort.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig