sunnisme

Sunnisme er en gren af islam, der hævder at være en konkret efterlevelse af den adfærdsnorm, Muhammed selv praktiserede, dvs. hans sunna, der kendes gennem et stort antal overleveringer, hadith.

Faktaboks

etymologi:
Ordet sunnisme kommer af arabisk sunna 'sædvane' og -isme.
også kendt som:

sunniislam

Sunnismen er imidlertid ikke en uforanderlig størrelse; den udtrykker snarere et princip, der kan konkretiseres forskelligt, således som profetens sunna er blevet det i islamisk ret, hvor der eksisterer flere forskellige retsskoler, som gensidigt anerkender hinandens legitimitet. På samme måde har sunnismen udviklet forskellige skoler i både dogmatik og filosofi.

Ca. 90 procent af verdens muslimske befolkning er sunnimuslimer, mens resten bekender sig til shiismen.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig