højkonjunktur

Artikelstart

En højkonjunktur er en fase i de økonomiske konjunkturer, hvor stigningen i den reale produktion samt i beskæftigelsen og kapacitetsudnyttelsen i erhvervene er høj, og ledigheden er lav.

En højkonjunktur med faldende ledighed vil give lønmodtagerne en bedre forhandlingsposition på arbejdsmarkedet og dermed typisk føre til større lønstigninger. Tendensen vil blive forstærket, hvis der opstår stor mangel på arbejdskraft med specifikke kompetencer (såkaldte flaskehalse). De større lønstigninger vil typisk medføre tilsvarende større stigninger i priserne på varer og tjenester, dvs. højere inflation. Det kan forværre landets konkurrenceevne. Er konjunktursituationen i et land bedre end hos samhandelspartnerne, vil landets handelsbalance derfor typisk samtidig blive forværret.

Højkonjunkturer rummer blandt andet derfor i sig selv kimen til et omslag i konjunkturerne, men et omslag kan også være fremkaldt af den økonomiske politik som led i en konjunkturudjævning for at sænke inflationen.

Mere eller mindre regelmæssige svingninger mellem høj- og lavkonjunkturer er et internationalt fænomen, og de følger som regel nogenlunde samme mønster fra land til land. Danmark oplevede bl.a. højkonjunktur i årene 1982-86, 1994-2000 og 2004-2007 med høj økonomisk vækst og faldende arbejdsløshed. Alle gange var højkonjunkturen understøttet af den økonomiske politik i perioden.

Læs mere i Den Store Danske

Litteratur

  • Johansen, P. U. og Trier, M. (2020). Danmarks økonomi siden 1980. DJØF Forlag.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig