COVID-19-pandemiens økonomiske konsekvenser

I Danmark blev de første smittede registreret den 26. februar 2020, hvorefter epidemien hurtigt bredte sig. 11. marts 2020 blev landet lukket ned med kontakt- og smittereducerende tiltag. De fleste offentligt ansatte blev sendt hjem, og den private sektor blev opfordret til i vidt omfang at lade deres medarbejdere arbejde hjemme. I de næste mange måneder var der restriktioner på erhvervslivets og borgernes adfærd, fx rejseaktivitet. Retningslinjerne blev skiftevis lempet og igen skærpet i takt med udviklingen i epidemien, der kom i tre bølger i alt, inden covid-19 fra den 1. februar 2022 officielt ikke længere betegnedes som en samfundskritisk sygdom.

I slutningen af december 2020 blev de første danskere vaccineret mod covid-19, og da vaccinationerne blev rullet ud, blev de sundhedsmæssige konsekvenser efterhånden mindre alvorlige, hvilket også smittede af på den økonomiske udvikling.

Den økonomiske aktivitet blev hårdt ramt af epidemien, især i første halvdel af 2020. Dele af produktionskapaciteten blev sat midlertidigt ud af kraft på grund af nedlukningerne og rejserestriktionerne, og andre varer og tjenester kunne ikke forbruges, f.eks. en række fritids- og kulturtilbud. Finanspolitikken blev dog samtidig kraftigt lempet for at dæmpe faldet i aktiviteten. Der blev vedtaget adskillige hjælpepakker til virksomhederne og deres ansatte. En lønkompensationsordning, hvor staten midlertidigt betalte en del af lønnen for hjemsendte medarbejdere i en række private virksomheder, bidrog til at begrænse stigningen i ledigheden, der nåede sit højdepunkt på 5,2 procent i maj 2020. Både i 2020 og 2021 blev der desuden frigivet store beløb i tidligere tilbageholdte feriepenge, som var med til at holde den private efterspørgsel oppe.

I 2020 faldt BNP med 2,4 procent i Danmark. Især faldt det private forbrug af en række tjenester, fx indenfor hotel og restauration, kraftigt. Det samme var tilfældet for nettoeksporten. Derimod steg investeringerne, anført af boligbyggeriet, som tog et overraskende opsving under pandemien, der stimulerede interessen for boligforbrug og -køb. Det medførte stigende huspriser, som igen hjalp til at holde det private forbrug oppe.

I 2021 fik den fortsatte pandemi kun mindre betydning for økonomien, der i stedet oplevede en meget stærk højkonjunktur med fremgang i både privatforbrug, investeringer og nettoeksport og en samlet BNP-vækst på 6,8 procent – det højeste tal, siden nationalregnskabets statistik begynder i 1966. Da pandemien officielt var afsluttet i februar 2022, stod Danmark således i en meget gunstig konjunktursituation med et højt aktivitetsniveau og en lav ledighed på 2,7 procent – lavere end niveauet på 4,0 pct. i februar 2020 lige inden pandemiens udbrud. Danmark havde samtidig som det eneste EU-land et overskud på den offentlige saldo i 2020, ligesom overskuddet på de offentlige finanser var det største blandt samtlige EU-lande i 2021.

Pandemien fortsatte dog med at sætte aftryk på økonomien i 2022. Den globale inflation steg igennem 2021 og nåede et højt niveau i 2022. Blandt årsagerne var en ophobet købekraft efter den gradvise ophævelse af nedlukningerne blandt husholdningerne i mange lande, kombineret med en fortsat ekspansiv finans- og pengepolitik, ikke mindst i USA. Inflationspresset blev forstærket af flaskehalse i de globale forsyningskæder som følge af pandemien, der førte til kraftigt stigende råvarepriser.

I de fleste andre europæiske lande fik pandemien større økonomiske konsekvenser end i Danmark. I Storbritannien faldt BNP således med 11 procent i 2020, og i Tyskland med 4 procent. Kun i Sverige var de negative økonomiske konsekvenser begrænsede omtrent som i Danmark. På verdensplan faldt BNP med godt 3 procent i 2020.

Blandt årsagerne til, at Danmark slap billigt igennem krisen, var den veludviklede og velorganiserede samfundsstruktur med en høj grad af efterlevelse i befolkningen af de udstukne retningslinjer til adfærden under pandemien, ligesom vaccinationen foregik hurtigt og blev vidt udbredt. Derudover var samfundsøkonomien i udgangspunktet godt rustet og både husholdningerne og staten velpolstrede til at absorbere det økonomiske stød, og de konkrete økonomiske hjælpetiltag under pandemien virkede generelt efter hensigten.

• COVID-19
• Danmarks økonomi
• konjunktur
• økonomisk krise
• inflation

• Danmarks Statistik om økonomien under COVID-19-pandemien