En lavkonjunktur er en fase i de økonomiske konjunkturer. En lavkonjunktur er karakteriseret ved en relativt lav og/eller vigende produktion og beskæftigelse, stigende ledighed samt lav kapacitetsudnyttelse i erhvervene.
I lavkonjunkturer hersker der i almindelighed negative forventninger til den nærmeste fremtid såvel indenfor erhvervene som på arbejdsmarkedet og i husholdningerne. Andre karakteristika er små eller måske slet ingen løn- og prisstigninger. Lavkonjunkturer kan også være ledsaget af deflation, hvor priserne direkte er faldende over tid.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.