økonomisk vækst

Mens man tidligere opfattede den økonomiske vækst som en rent mængdemæssig forøgelse af produktionen, voksede interessen i slutningen af 1900-t. for vækst i form af udvikling af nye produkter, givetvis stærkt inspireret af den produktudvikling og -udskiftning, som man havde været vidne til.

Også forståelsen af sammenhængene i en sådan mere kvalitativt orienteret vækst er under stadig udvikling, bl.a. efter fremkomsten af en række teoretiske arbejder om endogen (indre) vækst.

Denne teoridannelse tog sit udgangspunkt i den indtil da noget utilfredsstillende forståelse af økonomisk vækst, der i sidste ende måtte forklares ved den underliggende vækst i arbejdsstyrken, den såkaldte naturlige vækstrate, eventuelt korrigeret for en udvikling i færdigheder, der sås som givet udefra.

En yderligere vækst måtte betyde et voksende skalaafkast i samfundets produktion, således at der skulle kunne opnås større resultat af en ekstra produktionsfaktor, efterhånden som økonomien vokser.

Det nye i den endogene vækstteori er, at væksten har form af en udvidelse af produktsortimentet snarere end blot af en øget produktion af givne varer. Derved bliver der i højere grad end hidtil fokuseret på vækstens sammenhæng med vidensopsamling og -udvikling i samfundet.

Den nyere vækstopfattelse, ifølge hvilken den økonomiske vækst i et samfund er nøje knyttet til fremkomsten af nye produkter, der udnytter samfundets videnspotentiale, markerer også et brud med den pessimistiske vækstopfattelse, der fremkom i 1960'erne, som var knyttet til bekymringen for industrialiseringens forureningsvirkninger, og som var medvirkende til flere årtiers ret afdæmpede holdning til økonomisk vækst.

Hvis vækst sker ved udvikling af nye informationstjenester og ikke ved ophobning af industriprodukter, er resurse- og miljøproblematikken mindre alvorlig som begrænsning for de fremtidige udviklingsmuligheder. Se også vækstsamfund og vækstideologier.