levestandard

Levestandard, talmæssig sammenfatning af levevilkårene for individer, for familier eller for hele samfund. Det enkelte menneske eller den enkelte familie har et forbrug, som er sammensat af en mangfoldighed af erhvervede varer og tjenester. Desuden har de adgang til en række offentlige ydelser i form af bl.a. undervisning, sundhedsvæsen og indkomstoverførsler. For det enkelte menneske eller for en familie er det ideelle mål for levestandarden den nytte, de har af deres forbrug, og det omfatter både materielle og ikke-materielle faktorer.

Et sådant ideelt nyttebegreb kan imidlertid ikke måles i praksis. I stedet anvendes indkomsten som en første tilnærmelse til en måling af levestandarden. Indkomsten som mål kan udbygges og sammenlignes med en række andre indikatorer, fx uddannelse, helbred og levealder. Desuden har mængden af fritid og beholdningen af varige forbrugsgoder betydning for levestandarden for den enkelte.

Formålet med at udarbejde talmæssige opgørelser af levestandarden for et helt samfund er dels at kunne vurdere udviklingen i et land over tid, dels at kunne sammenligne levestandarden i forskellige lande på et bestemt tidspunkt.

Traditionelt har opgørelser af levestandard bygget på nationalregnskabsstatistik og på løn- og prisstatistik. Nationalregnskabsstatistikken danner grundlag for beregninger af bruttonationalproduktet, BNP, pr. indb. Opgjort i faste priser er BNP pr. indb. en meget anvendt indikator for udviklingen i levestandard over tid. Hvis BNP anvendes til disse sammenligninger, korrigeres der for forskelle i købekraft mellem landene. Et ofte anvendt alternativ tager udgangspunkt i løn- og prisstatistik med henblik på at anvende reallønnen, dvs. lønnen korrigeret for inflation, som indikator for levestandarden.

Levestandarden målt alene ved brug af nationalregnskabsstatistikken har igennem mange år været kritiseret. Dels hævdes det, at nationalproduktet er et sammensat begreb, som bør erstattes af eller suppleres med konkrete opgørelser af forhold af særlig interesse for udviklingen i levestandard, fx antallet af læger, telefoner, forbruget af bestemte fødevarer mv. Dels anføres det, at nationalregnskabsstatistikken ikke tager hensyn til miljøskader og andre negative aspekter i den økonomiske vækst.

Reaktionen på kritikken har bl.a. været en udarbejdelse af supplerende sociale indikatorer som del af det internationale samarbejde inden for EU, OECD og FN. Desuden har der i mange lande været arbejdet med modifikationer af de traditionelle nationalregnskabsopgørelser for på den måde at tage hensyn til nogle af de negative virkninger af den økonomiske vækst. Forsøg i den retning har populært været betegnet som grønne nationalregnskaber.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig