Nordmakedonien er en republik på Balkanhalvøen, oprettet i 1992 efter opløsningen af Den Socialistiske Føderative Republik Jugoslavien og anerkendt af FN i 1993 under navnet Former Yugoslav Republic of Macedonia (FYROM), en betegnelse, der er dikteret af nabolandet Grækenland. Den fattige, bjergrige indlandsstat har endvidere grænser fælles med Albanien, Kosovo, Serbien og Bulgarien. Befolkningen er særdeles sammensat med nordmakedonsk flertal og et stort albansk mindretal. Foruden andre mindretal findes bl.a. flygtninge fra den tidligere serbiske provins Kosovo. Trafikken mellem Centraleuropa og Det Ægæiske Hav har i århundreder gået gennem området.
Faktaboks
- Etymologi
- Navnet Makedonien betegnede i den klassiske oldtid landskabet nord for Hellas. Landskabets navn er afledt af makedones, grækernes navn på det folk, der tidligt i 600-tallet f.v.t. invaderede området og etablerede det kongerige, der senere blev regeret af Filip 2. og Alexander den Store. Folkenavnets sammenhæng med det græske adjektiv makednos 'høj og slank' er omdiskuteret.
- Også kendt som
-
På baggrund af en konflikt med Grækenland om brugen af ordet Makedonien (hvilket også er navnet på en region i Grækenland) ændrede republikken formelt navn den 12. februar 2019 til Nordmakedonien.
- Officielt navn
- Severna Makedonija (Северна Македонија), Republika Severna Makedonija (Република Северна Македонија)
- Dansk navn
- Nordmakedonien, (officielt) Republikken Nordmakedonien
- Styreform
- parlamentarisk republik
- Hovedstad
- Skopje
- Indbyggertal
- 2,07 millioner (nationalt estimat, 2021)
- Areal
- 25 220 km²
- Indbyggere pr. km²
- 83 (2019)
- Officielt/officielle sprog
- makedonsk (officielt) 66,5 %, albansk 25,1 %, tyrkisk 3,5 %, romani 1,9 %, serbisk 1,2 %, andet (inkluderer aromunsk og bosnisk) 1,8 % (2002). Mindretalssprog er co-officielle med makedonsk i kommuner, hvor de tales af mindst 20 % af befolkningen.
- Religion
- makedonsk-ortodokse 64,8 %, muslimer 33,3 %, andre kristne 0,4 %, andre og uspecificerede 1,5 % (2002)
- Nationaldag
- uafhængighedsdagen den 8. september (1991)
- Statsoverhoved
- præsident Stevo Pendarovski (siden den 12. maj 2019)
- Statsminister
- premierminister Dimitar Kovačevski (siden den 17. januar 2022)
- Møntfod
- denar
- Symbol
- den otte-strålede sol
- Valutakode
- MKD
- Nationalsang
- Denes nad Makedonija ('i dag over Makedonien')
- Engelsk navn
- North Macedonia, Republic of North Macedonia
- Uafhængighed
- Den 8. september 1991 blev uafhængigheden fra Jugoslavien godkendt ved en folkeafstemning blandt registrerede vælgere.
- Befolkningssammensætning
- makedonere 64,2 %, albanere 25,2 %, tyrkere 3,9 %, romaer 2,7 %, serbere 1,8 %, andre 2,2 % (2002); Nordmakedonien har ikke foretaget en folketælling siden 2002; roma-befolkninger undervurderes normalt i officiel statistik og repræsenterer muligvis 6,5-13 % af Nordmakedoniens befolkning.
- BNP pr. indb.
- 35.714 kr. (2017)
- Middellevetid
- mænd 73,1, kvinder 77,2 år (2015)
- Indeks for levevilkår, HDI
- 0,759 (2018)
- Indeks for levevilkår, position
- 82 (2018)
- Gini-koefficient
- 34,2 (2017)
- CO₂-udledning pr. indb.
- 3,6 ton (2014)
- Internetdomænenavn
- .mk
Nationalflag
Flaget blev officielt indført i 1995 og viser den opgående Sol. Forbilledet for denne Sol kan ses i flere middelalderkirker i Nordmakedonien ... Læs mere om Nordmakedoniens nationalflag.
Geografi
Nordmakedoniens landskab præges af bjerge og højsletter; bjergkæden Šar Planina ligger mod nord, German- og Osogovskabjergene samt Plačkovica mod øst ... Læs mere om Nordmakedoniens geografi.
Sprog
Det officielle sprog i Nordmakedonien er makedonsk, der vandt indpas som skriftsprog ved 2. Verdenskrigs afslutning efter anerkendelsen af en selvstændig makedonsk nationalitet ... Læs mere om Nordmakedoniens sprog.
Religion
Langt størstedelen af den slavisk-makedonske befolkning tilhører traditionelt den ortodokse kristendom. Siden bruddet med den serbiske kirke i 1967 ... Læs mere om religion i Nordmakedonien.
Forfatning
Republikken Nordmakedoniens forfatning er fra 1991. Den lovgivende magt ligger hos parlamentets 120 medlemmer, der vælges for fire år ved almindelige valg. Læs mere om Nordmakedoniens forfatning.
Militær
Styrken er (2006) på 10.890, hvori indgår værnepligtige med seks måneders tjenestetid. Hæren er på 9760 og luftvåbnet er på 1130. Læs mere om Nordmakedoniens militær.
Uddannelse
Uddannelsessituationen er præget af de nationale mindretal, som af forfatningen garanteres undervisning på modersmålet. Læs mere om uddannelse i Nordmakedonien.
Massemedier
Medierne i Nordmakedonien er forholdsvis frie, og der er ingen statslig censur, men statslig indflydelse præger stadig dagbladsmarkedet. Læs mere om Nordmakedoniens massemedier.
Billedkunst og arkitektur
Læs mere i sydslavisk billedkunst og arkitektur.
Litteratur
En nordmakedonsk nationallitteratur opstod først under 2. Verdenskrig, men helt tilbage i 800-tallet grundlagde den hellige Kliment (d. 916) en religiøs og litterær tradition i Ohrid ... Læs mere om nordmakedonsk litteratur.
Musik
I middelalderen beherskedes musiklivet af den byzantinske kirkesang, fra omkring 900 med centrum i Ohrid. Osmannernes indtrængen på Balkan i slutningen af 1300-tallet ... Læs mere om nordmakedonsk musik.
Forhistorie
Landet har været befolket af en bondekultur, der hører til de ældste i Europa, Starčevo-kulturen, fra ca. 6200 til 5400 f.v.t. ... Læs mere om Nordmakedoniens forhistorie.
Historie
Nordmakedonien er en ny stat, der først blev selvstændig i 1992. Området havde indtil da været omstridt mellem andre stater, og Grækenland var i en periode utilbøjelig til ... Læs mere om Nordmakedoniens historie.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.