Landet har været befolket af en bondekultur, der hører til de ældste i Europa, Starčevo-kulturen, fra ca. 6200 til 5400 f.v.t., hvis byhøje kendes fra bl.a. Anza og Porodin. Herpå fulgte Vinča-kulturen, ca. 5400-4500 f.v.t.

Kobberstenalder og bronzealder er mindre velbelyst. Enkelte importerede genstande røber forbindelse med det mykenske Grækenland. Fra den sene bronzealder, ca. 1200-700 f.v.t., kendes både bopladser, gravpladser og metaldepoter, der viser nordgående forbindelser med urnemarks- og Hallstatt-kulturerne.

Fra jernalderens begyndelse, ca. 700 f.v.t., er der tydelige vidnesbyrd om forbindelse med Grækenland. Rige fyrstegrave fra ca. 500 f.v.t., udstyret med bl.a. græske luksusvarer, er udgravet ved Trebenište i Sydmakedonien. Det meste af Makedonien blev underkastet Filip 2.s og Alexander den Stores rige 346-335 f.Kr. Den græske ekspansion førte bl.a. til grundlæggelse af byer og indførelse af møntvæsen (se også artiklen om Makedonien i oldtiden). Landet blev i 148 f.v.t. del af den romerske provins Macedonia, under kejser Diokletian tillagt provinsen Moesia for endelig ved Romerrigets deling i 395 at blive en del af Det Byzantinske Rige.

Læs videre om Makedoniens historie eller om Makedonien generelt.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig