Faktaboks

Etymologi

Navnet kommer fra det serbiske kos, som betyder 'solsort', og er en såkaldt ellipse (en slags forkortelse) af kosove polje 'solsortenes land'.

Officielt navn
Kosove/Kosovo, Republika e Kosoves/Republika Kosovo
Dansk navn
Kosovo
Styreform
parlamentarisk republik
Hovedstad
Prishtina
Indbyggertal
1.935.259 (2021)
Areal
10 887 km²
Officielt/officielle sprog
albansk (officielt) 94,5 %, bosnisk 1,7 %, serbisk (officielt) 1,6 %, tyrkisk 1,1 %, andre 0,9 % (bl.a. romani), uspecificerede 0,1 % (2011)
Religion
muslimer 95,6 %, romerskkatolske 2,2 %, ortodokse kristne 1,5 %, andre 0,1 %, ingen religion 0,1 %, uspecificerede 0,6 % (2011)
Nationaldag
uafhængighedsdagen den 17. februar (2008)
Statsoverhoved
præsident Vjosa Osmani (konstitueret i perioden 5.11.2020-5.5.2021, og indsat i embedet den 6. april 2021); den tidligere præsident Hashim Thaçi (siden den 7. april 2016) gik af den 5. november 2020 som følge af en sigtelse for krigsforbrydelser.
Statsminister
premierminister Albin Kurti tiltrådte i embedet den 23. marts 2021, efter den konstituerede premierminister Avdullah Hoti (siden den 3. juni 2020)
Møntfod
euro; serbisk dinar
Symbol
de seks femtakkede stjerner
Nationalsang
Himni i Republikes se Kosoves (betyder 'Republikken Kosovos nationalhymne')
Engelsk navn
Kosovo, Republic of Kosovo
Uafhængighed
den 17. february 2008 (fra Serbien)
Befolkningssammensætning
albanere 92,9 %, bosniakker 1,6 %, serbere 1,5 %, tyrkere 1,1 %, ashkali 0,9 %, egyptere 0,7 %, gorani 0,6 %, romaer 0,5 %, andre/uspecificerede 0,2 % (2011) – Dataet underrepræsenterer muligvis serberne, romaerne og andre etniske grupper, fordi dataet er baseret på Kosovos folketælling af 2011, som ekskluderede det nordlige Kosovo.
BNP pr. indb.
11.368 $ (2019)
Middellevetid
mænd 70,8, kvinder 75,35 år (2021)
Internetdomænenavn
.xk
Flag

Kosovo. På mandat fra FN indsatte NATO i 1999 en fredsstøttende styrke i Kosovo. I styrken, som var sammensat af enheder fra mange nationer, indgik en dansk panserinfanteribataljon fra Den Danske Internationale Brigade. Her ses en af brigadens pansrede mandskabsvogne under patruljering i byen Mitrovica. Den påsatte pigtråd skal forhindre demonstranter i at kravle op på vognen.

.

Kosovo. Processionen gennem centrum af Priština ved præsident Ibrahim Rugovas begravelse i 2006.

.

Kosovo. Ibrahim Rugova portrætteret på en plakat i Priština, 2001.

.

Kosovo. Kosovo-albanere demonstrerer i 2003 til støtte for Kosovos Befrielseshær UÇK.

.

Artikelstart

Kosovo er en selvstændig stat, som indtil 2008 var en del af Serbien. Hovedparten af befolkningen er kosovoalbanere. Så langt kilderne rækker tilbage i middelalderen, har der boet både albanere og serbere i Kosovo, som udgjorde kernen i det serbiske rige i 1200-tallet. Kosovo Polje, dansk Kosovosletten (også kaldet Solsortesletten), er kendt for flere slag, især slaget den 28. juni 1389 (den 15. juni efter gammel tidsregning), hvor en serbisk-ledet styrke blev besejret af osmannerne.

Under Balkankrigene 1912-1913 generobrede Serbien Kosovo, der nu havde albansk befolkningsflertal. I 1968 udbrød der uroligheder i området, hvor albanske demonstranter krævede uafhængighed og mulighed for at forene sig med Albanien. I 1974 fik Kosovo udvidet selvstyre, så det i praksis blev sidestillet med republikkerne i Jugoslavien, men i 1981 udbrød der igen uroligheder med albansk krav om fuld republikstatus for området. Dette fremkaldte modreaktioner fra serbisk side, og i 1989 fratog det serbiske parlament reelt Kosovo dets selvstyre. Derefter var området under skarp kontrol af serbisk militær og politi, og spændingen var stor, selvom den albanske befolkning veg uden om direkte oprør.

Forholdene var på overfladen rolige 1996-1997, men i januar 1998 begyndte den kosovoalbanske organisation UÇK, Kosovos Befrielseshær, systematisk at angribe serbisk politi, og konflikten blev snart optrappet fra begge sider. Ibrahim Rugovas ikke-voldsorienterede albanske modstandsparti tog initiativet til nyvalg til Kosovos illegale parlament, og i juli 1998 genvalgtes han til præsident. Men UÇK nægtede at acceptere valgresultatet. Sommerens kampe var hårde og bragte både albanske og serbiske lokalbefolkninger på flugt, indtil NATO med trussel om flyangreb i oktober 1998 fik Jugoslavien til at trække størsteparten af sine styrker ud af Kosovo og lade fredeliggørelsen af provinsen overvåge af OSCE. Fra midten af december eskalerede konflikten imidlertid igen, og den endte efter resultatløse forhandlinger i en uofficiel krig, hvor NATO fra marts 1999 gennemførte præcisionsbombninger i Jugoslavien, mens serbiske styrker fordrev albanere i hundredtusindvis fra Kosovo.

Krigen ophørte med en fred i Beograd i juni 1999, fulgt op af FN's Sikkerhedsråds resolution 1244 af 10. juni 1999, som fastslog Kosovos fremtidige status som provins med hjemmestyre inden for Forbundsrepublikken Jugoslavien, hvis militær- og politistyrker trak sig ud af provinsen. NATO-lande og NATO-partnerskabslande stillede en militærstyrke på knap 50.000 mand til rådighed (KFOR), og en civil FN-administration under ledelse af franskmanden Bernard Kouchner, og senere af danskerne Hans Hækkerup og Søren Jessen-Petersen (2004-2006), blev oprettet.

I efteråret 1999 gennemførtes en delvis afvæbning af UÇK, og i 2001 kom en forfatningsmæssig rammelovgivning på plads, og de første frie parlamentsvalg i provinsens historie blev afholdt. Ved valgene vandt Ibrahim Rugovas parti LDK generelt over den vigtigste modstander, Kosovos Demokratiske Parti, DPK, ledet af UÇK's leder Hashim Thaçi.

I foråret 2001 lykkedes det gennem et samarbejde mellem KFOR og den jugoslaviske regering i Beograd at få afvæbnet en lokal albansk oprørshær i de serbiske grænseområder til Kosovo. Derimod havde FN-myndighederne de største problemer med at få etableret et samarbejde mellem albanerne og de andre befolkningsgrupper, især serberne. KFOR har brugt mange resurser på at beskytte isolerede minoritetsgrupper og kulturelle monumenter som de serbiske kirker og klostre i de albanske flertalsområder.

Kosovo erklærede sig selvstændigt den 17. februar 2008. Landet var i 2010 endnu ikke optaget i FN, OSCE og Europarådet, men er dog medlem af IMF og Verdensbanken.

Kosovos godt 1,6 millioner vælgere gik til stemmeurnerne til landets første parlamentsvalg den 12. december 2010 for at vælge blandt kandidater fra over 30 partier til de 120 pladser i parlamentet. Valget overvågedes af 850 udenlandske og 26.000 lokale valgobservatører.

I 2014 var staten Kosovo anerkendt af 108 lande, bl.a. Danmark, USA og 22 andre EU-lande.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig