Makedonien - uddannelse

Makedonien - uddannelse, Uddannelsessituationen er præget af de nationale mindretal, som af forfatningen garanteres undervisning på modersmålet. Ud over de makedonske skoler findes der albansk- og serbisksprogede skoler.

Det offentlige skolesystem er gratis og obligatorisk for 7-15-årige. Det omfatter frivillige børneinstitutioner, der kun søges af få, og en otteårig grundskole. Ca. 80% (1995) fortsætter skolegangen dels i fireårige alment teoretiske, erhvervsrettede og kunstneriske uddannelser, dels i kortere erhvervsuddannelser.

Der er to offentlige universiteter i hhv. Skopje og Bitola, hvor der udelukkende undervises på makedonsk. Det albanske mindretal oprettede i 1994 et albansksproget universitet i Tetovo, men det er ikke blevet anerkendt af myndighederne.

Læs mere om Makedonien.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig