Serbien er en republik på Balkan. Hovedstaden er Beograd. Serbien har grænse til Montenegro samt Bosnien-Hercegovina, Kosovo, Kroatien, Ungarn, Rumænien, Bulgarien, Makedonien og Albanien. Serbien var indtil 2006 en del af unionen Serbien og Montenegro, og før da af Jugoslavien. Republikken inkluderer i nord det tidligere autonome område, slettelandet Vojvodina (21.506 km2), der er en forlængelse af Den Ungarske Slette og populært kaldes Serbiens kornkammer. Indtil 2008 udgjorde Kosovo en del af Serbien.
Faktaboks
- Etymologi
-
Landets navns etymologi er omstridt, men er højst sandsynligt relateret til de vestslaviske sorbere, som bebor det østtyske område Lausitz. Traditionelt siger man, at serberne immigrerede fra den region til Balkan omkring 500-tallet e.v.t.
- Officielt navn
- Srbija, Republika Srbija
- Dansk navn
- Serbien
- Styreform
- parlamentarisk republik
- Hovedstad
- Beograd
- Indbyggertal
- 6,87 millioner (nationalt estimat, 2021)
- Areal
- 87 460 km²
- Indbyggere pr. km²
- 100,3 (2019)
- Officielt/officielle sprog
- serbisk (officielt) 88,1 %, ungarsk 3,4 %, bosnisk 1,9 %, romani 1,4 %, andre 3,4 %, udeklarerede eller ukendte 1,8 % (2011). NB, de serbiske albanere boycottede folketællingen i 2011.
- Religion
- ortodokse 84,6 %, katolikker 5 %, muslimer 3,1 %, protestanter 1 %, ateister 1,1 %, andre 0,8 % (inkluderer bl.a. agnostikere, andre kristne og jøder), udeklarerede eller ukendte 4,5 % (2011). NB, de serbiske albanere boycottede folketællingen i 2011.
- Nationaldag
- Den 15. februar er Serbiens nationaldag og markerer dagen, hvorpå landets første forfatning blev vedtaget i 1835.
- Statsoverhoved
- præsident Aleksandar Vucic (siden den 31. maj 2017)
- Statsminister
- premierminister Ana Brnabic (siden den 29. juni 2017)
- Møntfod
- serbiske dinarer
- Symbol
- den hvide dobbelthovedede ørn
- Valutakode
- RSD
- Nationalsang
- Boze pravde ('retfærdighedens Gud')
- Engelsk navn
- Serbia, Republic of Serbia
- Uafhængighed
- den 5. juni 2006 (fra statsunionen Serbien og Montenegro)
- Befolkningssammensætning
- serbere 83,3 %, ungarer 3,5 %, romaer 2,1 %, bosniakker 2 %, andre 5,7 %, udeklarerede eller ukendte 3,4 % (2011). NB, de serbiske albanere boycottede folketællingen i 2011. Roma-befolkningen er typisk undervurderet i officielle statistikker og repræsenterer højst sandsynligt op til 5-11 % af Serbiens befolkning.
- BNP pr. indb.
- 5.912,1 $ (2019)
- Middellevetid
- mænd 72,1 år, kvinder 77,4 år (2019)
- Indeks for levevilkår, HDI
- 0,799 (2018)
- Indeks for levevilkår, position
- 63 (2018)
- Gini-koefficient
- 36,2 (2017)
- CO₂-udledning pr. indb.
- 4,3 ton (2019)
- Internetdomænenavn
- .rs
Geografi
Donau krydser Serbien på sin vej mod Sortehavet og får tilløb fra de store floder Sava, Morava, Tisa og deres bifloder. Syd for Sava og Donau skifter terrænet karakter til et bakkelandskab og længere mod syd et bjergrigt landskab; her ligger bl.a. Kopaonikbjergene med Suvo Rudište (2017 m).
I sydøst findes udløbere fra Stara Planina, og landskabet når i Midžor op i 2168 m.o.h. I sydvest når Serbien op i Dinariderne. De højeste bjerge findes på grænsen til Montenegro og Makedonien.
Moravas markante nordvest-sydøst-gående floddal deler bjerglandskabet og udgør en vigtig trafikkorridor, og langs Donau ligger de store industribyer. Ca. 40 procent af Serbien er opdyrket, og lidt mindre end 1/3 er skovdækket. Læs videre om Serbiens geografi.
Nationalflag
Serbiens nuværende flag blev indført i 1992 som Jugoslaviens flag. De panslaviske farver, blå, hvid og rød, stammer fra Ruslands flag. Læs videre om Serbiens nationalflag.
Sprog og kultur
Sproget serbisk behandles under serbisk og serbisk litteratur under Serbien og Montenegro (litteratur) og serbere (litteratur). Serbisk billedkunst og arkitektur findes under sydslavisk kunst og arkitektur.
Religion
Især for den religiøse del af befolkningen hænger national og etnisk identitet sammen med religiøst tilhørsforhold. Læs videre om religion i Serbien.
Kirke
Den serbiske ortodokse kirke opnåede ved ærkebiskop Savas (den hellige Sava) (1174-1237) mellemkomst selvstændighed fra den byzantinske rigskirke i 1219, men mistede atter selvstændigheden efter den osmanniske erobring af hele Balkanhalvøen. Læs videre om den serbiske kirke.
Musik
Da den kristne kirke i 800-tallet skiltes i en østlig og en vestlig del, kom Balkanlandene under byzantinsk indflydelse, hvilket fik betydning for både kirkemusik og folkemusik. Den serbiske og montenegrinske vokale kirkemusik udviklede sig analogt med den græske og fik et centrum i det serbiske kloster Hilandar på Athos. Læs videre om musik i Serbien.
Dans
I Serbien var det indtil 2. Verdenskrig almindeligt med kædedans ved familie- og helgenfester. I det kommunistiske Jugoslavien blev dans gradvis en organiseret aktivitet... Læs videre om dans i Serbien.
Vin
Landet mangler moderne udstyr og teknik, og vinavlen har været mere præget af kvantitet end kvalitet. De bedste hvidvine laves i Vojvodina, hvor laški rizling (welschriesling) er den førende drue sammen med sauvignon og traminer... Læs videre om vin i Serbien.
Forhistorie
Fund af bl.a. håndkiler viser, at Serbien var beboet for mere end 200.000 år siden. Bopladser fra mesolitikum er bl.a. fundet langs Donau... Læs videre om Serbiens forhistorie.
Historie
Det første kendte serbiske fyrstendømme dannedes i en del af Montenegro og Hercegovina i anden halvdel af 1000-tallet under navnet Zeta, men det blev snart undertvunget af den byzantinske kejser. Først under Det Byzantinske Riges svækkelse i 1180'erne dannedes et uafhængigt serbisk fyrstendømme... Læs videre om Serbiens historie.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.