Faktaboks

Etymologi
Navnet kommer sandsynligvis fra Uruk, den sumeriske og siden babyloniske oldtidsby ved floden Eufrat.
Officielt navn
Al Iraq/Eraq, Jumhuriyat al-Iraq/Komar-i Eraq
Dansk navn
Irak
Styreform
føderal parlamentarisk republik
Hovedstad
Baghdad
Indbyggertal
39.309.783 (2019)
Totalareal
435 052 km²
Indbyggere pr. km²
91 (2019)
Officielt/officielle sprog
Arabisk og kurdisk er de officielle sprog for hele landet, men turkmensk, nysyrisk og armensk er officielle sprog i de områder, hvor de talende udgør majoriteten af befolkningen.
Religion
muslimer (officiel religion) 95-98 % (shiamuslimer 64-69 %, sunnimuslimer 29-34 %), kristne 1 % (inkluderer romerskkattolske, ortodokse, protestanter, assyrisk-kristne), andre 1-4 % (2015)
Nationaldag
uafhængighedsdagen den 3. oktober (1932) og den 14. juli (etableringen af republikken i 1958)
Statsoverhoved
præsident Barham Salih (siden den 2. oktober 2018)
Statsminister
premierminister Mustafa al-Kadhimi (siden den 7. maj 2020)
Møntfod
dinar
Symbol
Den gyldne falk, som siges at have været profeten Muhammeds stamme, Qurayshs symbol.
Valutakode
IQD
Nationalsang
Mawtini ('mit hjemland')
Engelsk navn
Iraq, Republic of Iraq
Uafhængighed
den 3. oktober 1932 (fra Folkenes Forbunds mandat under britisk administration)
Befolkningssammensætning
arabere 75-80 %, kurdere 15-20 %, andre 5 % (inkluderer turkmenere, yazidier, shabak, kaka'i, beduiner, romaer, assyrere, tjerkessere, mandæere, persere); Dataet stammer fra et estimat af regeringen fra 1987. Der findes ikke nyere pålideligt data.
BNP pr. indb.
31.367 kr. (2017)
Middellevetid
mænd 67,2, kvinder 71,6 år (2015)
Indeks for levevilkår, HDI
0,689 (2018)
Indeks for levevilkår, position
120 (2018)
Gini-koefficient
29,5 (2012)
CO₂-udledning pr. indb.
4,8 ton (2014)
Internetdomænenavn
.iq
Flag
.

Artikelstart

Irak er en republik i Mellemøsten. En stor del af landet udgøres af den flade slette mellem floderne Eufrat og Tigris, oldtidens Mesopotamien ('landet mellem floderne'), der var centrum for nogle af oldtidens kendteste højkulturer, Assyrien og Babylonien.

Irak blev et selvstændigt monarki i 1932 og republik i 1958. 1979-2003 var landet styret diktatorisk af et sunnimuslimsk arabisk mindretal omkring præsident Saddam Hussein og hans familie. I 1970'erne foregik en vis økonomisk og social vækst med baggrund i landets store olie- og naturgasforekomster, men den blev afbrudt af en udmarvende krig mod Iran 1980-1988.

Landets situation blev yderligere forværret i 1990, da Irak i et forsøg på at vinde resurser og kontrol over adgangen til Den Persiske Golf annekterede Kuwait. Erobringen blev mødt af et massivt internationalt gensvar med omfattende bombninger, ødelæggelser og politisk og økonomisk isolation til følge.

Efter den 11. september 2001 blev Irak af USA betragtet som en trussel og anklaget for fremstilling af masseødelæggelsesvåben. Irak blev i 2003 invaderet af en amerikanskledet koalition; Saddam Husseins styre faldt efter få uger, men det har siden vist sig vanskeligt at indføre ordnede forhold, og landet blev plaget af daglige terrorangreb og blodige sekteriske sammenstød. Dog indsattes en irakisk regering i 2006, og fra 2008 indledte mange lande i den koalition, der invaderede landet, en tilbagetrækning af deres tropper. De sidste amerikanske tropper forlod landet i slutningen af 2011. Uroen fortsatte imidlertid. Det shia-dominerede styre blev stadig mere autoritært, og utilfredsheden hos det sunnimuslimske flertal gjorde det muligt for radikale islamister at overtage store dele af den nordlige del af landet i 2014.

Nationalflag

Iraks nuværende flag stammer fra 1991. Læs mere om Iraks nationalflag.

Geografi

Iraks grænser går overvejende gennem ubeboede og uvejsomme områder, og de fleste er omstridt. Læs mere om Iraks geografi.

Sprog

De officielle sprog er arabisk og kurdisk. Læs mere om Iraks sprog.

Religion

Ca. 95 procent af Iraks indbyggere er muslimer. Læs mere om religion i Irak.

Økonomi

.

Landets økonomi er stærkt afhængig af olieproduktionen. Læs mere om Iraks økonomi.

Sociale forhold

Befolkningen har lidt under krig, sanktioner og uroligheder. Læs mere om Iraks sociale forhold.

Sundhedsforhold

Også landets sundhedsforhold har været præget af landets nylige omtumlede historie. Læs mere om Iraks sundhedsforhold.

Militær

Landets væbnede styrker er under opbygning. Læs mere om Iraks militær.

Uddannelse

Iraks skolesystem er offentligt. Læs mere om Iraks uddannelsessystem.

Massemedier

Landet har et stort antal aviser samt satellit-tv og adskillige radiostationer. Læs mere om Iraks massemedier.

Arkitektur og kunst

Landet har en rig kulturhistorie. Læs mere om Iraks arkitektur og kunst.

Litteratur

Baghdad var et centrum for klassisk arabisk litteratur. Læs mere om Iraks litteratur.

Musik

Irakisk musik tilhører den mellemøstlige kultur. Læs mere om musik i Irak.

Historie

Irak blev udskilt som en selvstændig stat i 1925 og har siden haft en omskiftelig og ofte voldsom historie. Læs mere om Iraks historie.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig