Assyrien

Assyriens tidlige historie er identisk med Assurs. Denne by er nævnt i skriftlige kilder fra ca. 2200 f.Kr., da den var underlagt først de oldakkadiske konger og siden Ur III-riget (se Ur). Assur blev atter selvstændigt ca. 2000 f.Kr.

I den oldassyriske periode (ca. 1950-1725 f.Kr.) var byen centrum for den internationale handel mellem Mesopotamien og Anatolien. Den assyriske handel var primært baseret på salg af tin og tekstiler. Disse varer blev i store mængder sendt til Anatolien med æselkaravaner, hvor de blev solgt for sølv. Tekstilerne blev fremstillet i Assyrien primært af kvinder, hvis familier selv var involveret i handelen med Anatolien. De store geografiske afstande medførte, at mange af de assyriske købmænd bosatte sig permanent i Anatolien. Derved udviklede der sig regulære assyriske handelskolonier i flere anatolske byer. Den bedst kendte af disse er byen Kanesh. Her er der ved arkæologiske udgravninger fundet ca. 13.000 assyriske kileskriftstavler, der næsten alle har relation til den assyriske handel. I denne periode blev Assyrien regeret af konger, men de rige købmandsslægter havde meget stor indflydelse. Ca. 1866-1821 f.Kr. var Assur en del af Shamshi-Adads rige og siden kortvarigt underlagt Hammurapi af Babylon. Under de skiftende konger bevarede Assur sin position som handelsby, men undergik sociale og politiske forandringer, som fik afgørende betydning for den senere udvikling til storriget Assyrien. Perioden ca. 1700-1400 f.Kr. er dårligt belyst, men kongerne af Assur var i en længere periode Mitannirigets vasaller.

I den middelassyriske periode først i 1300-t. f.Kr. gjorde Assur-uballit 1. endelig Assur selvstændigt og skabte ved en militær ekspansion territorialstaten Assyrien. I de følgende ca. 150 år fortsatte den assyriske ekspansion, og Nordsyrien og Armenien indlemmedes i Det Assyriske Rige. Ca. 1208 f.Kr. blev Assyriens konge Tukulti-Ninurta dræbt, og de deraf følgende politiske uroligheder blev begyndelsen til enden på dette første assyriske imperium. Den følgende periode var præget af stor politisk ustabilitet ikke kun i Assyrien, men også i de omkringliggende stater. Denne uro skyldtes primært en massiv indvandring af folk fra det østlige Middelhavsområde. I 1115 f.Kr. besteg Tiglat-Pileser 1. den assyriske trone, og under hans regering oplevede landet en kort politisk og økonomisk opblomstring. Efter hans død i 1077 f.Kr. smuldrede riget atter. Meget tyder på, at en af årsagerne til dette var en massiv indvandring af aramæere. Dette halvnomadiske folk bosatte sig i Nordmesopotamien og Syrien, hvorved der opstod mange små selvstændige stater. Det assyriske kerneområde omkring byen Assur forblev dog under assyrisk herredømme.

Den nyassyriske periode indledtes i 883 f.Kr., da Assurnasirpal 2. blev konge af Assyrien, og i løbet af kort tid lykkedes det ham at generobre de områder, aramæerne havde besat. Assurnasirpal 2. blev i 858 f.Kr. efterfulgt af sin søn Salmanassar 3. Disse to konger formåede at skabe en stat, der var præget af økonomisk fremgang og politisk stabilitet. Efter Salmanassars død i 824 f.Kr. stagnerede denne udvikling dog indtil 744 f.Kr., hvor Tiglat-Pileser 3. kom til magten. Han var en dygtig og handlekraftig konge, der fik bragt Assyrien på fode både politisk og økonomisk. Han erobrede bl.a. store dele af Babylonien og udvidede Assyriens grænser mod vest. Ved hans død i 727 f.Kr. omfattede Assyrien bl.a. de aramæiske og nyhittitiske stater i Syrien, Israel, Judæa og Gaza. I 722 f.Kr. blev Sargon 2. konge af Assyrien, og han og hans efterfølgere formåede at skabe et imperium, der strakte sig fra Egypten til Den Persiske Golf.

Herredømmet over de rige byer i Syrien og Palæstina var et tilbagevendende stridsspørgsmål mellem Assyrien og Egypten, og det kom flere gange til åben kamp mellem dem. Assarhaddon forsøgte i 670'erne at erobre Egypten, men nåede det ikke før sin død, og hans søn Assurbanipal måtte fuldføre opgaven. Efterhånden kom Assyriens grænser mod nord og øst under et stadigt voksende pres fra medere og skythere, men Assyrien var endnu stærkt nok til at modstå angrebene.

Der findes næsten ingen kilder, der kan belyse de sidste 30 år af imperiets eksistens. Meget tyder dog på, at Assyrien i perioden omkring 635 f.Kr. var så svækket af borgerkrig, at det ikke kunne stoppe udefra kommende fjender. Skytherne, som var gamle modstandere af Assyrien, havde i 626 f.Kr. erobret Syrien, og i 625 angreb mederne Assyriens grænseprovinser. Mederne, der var allieret med babylonierne, fastholdt det militære pres mod assyrerne, og i 612 f.Kr. måtte den assyriske hovedstad Ninive overgive sig til fjenderne. Hele Assyrien var så grundigt ødelagt, at den græske historiker Herodot 200 år senere kunne berette, at landet stadig var næsten affolket. Se også Mesopotamien (historie) samt for lov og ret i Assyrien Mesopotamien (lov og ret).

Assyriens lange kunst- og arkitekturhistorie falder i tre dele, der svarer til de politiske blomstringstider: den old-, middel- og nyassyriske periode. Se Assyriens kunst og arkitektur.

Assyriens lange kunst- og arkitekturhistorie falder i tre dele, der svarer til de politiske blomstringstider: den old-, middel- og nyassyriske periode. Læs mere om Assyriens religion.

Der findes en del ansatser til en assyrisk litteratur, men litteratur importeret fra Babylonien var toneangivende. Læs mere om Assyriens litteratur.

Assyrerne talte den ene af to akkadiske dialekter, assyrisk. Læs mere om Assyriens sprog.