Selvstyret blev etableret den 17. maj 1994 med en aftale om, at en endelig løsning på forholdet mellem det palæstinensiske selvstyre og Israel skulle foreligge i løbet af fem år. Tidsplanen kunne dog ikke holdes, og først efter de israelske valg i maj 1999 kom der atter skred i forhandlingerne, efter at der reelt ikke, siden Benjamin Netanyahu havde vundet det israelske valg i 1996, havde været nogen udvikling i virkeliggørelsen af Principaftalen.
Fra midten af 1990'erne stod det palæstinensiske selvstyre over for store problemer. Internt i selvstyret var udviklingen præget af et ineffektivt og korrumperet lederskab, der ikke var i stand til at indfri befolkningens forventninger om selvstændighed, demokrati og økonomisk mobilitet. Dertil kom en stigende opposition, især repræsenteret ved den islamiske bevægelse Hamas. Samtidig var fredsprocessen i Netanyahus regeringstid (1996-1999) sat på vågeblus.
Fredshåbet led et nyt knæk i 2000, efter at forhandlingerne i Camp David mislykkedes. Derefter skulle der kun en gnist til at antænde den palæstinensiske frustration. Ariel Sharons besøg på Tempelbjerget i september 2000 var den provokation, der fik et nyt palæstinensisk oprør til at bryde ud, hvilket fik Israel til at reagere med massiv magtanvendelse. Yderliggående palæstinensiske grupper svarede igen med en lang række selvmordsbomber, der forvoldte store civile tab i Israel og skærpede Israels holdning til palæstinenserne. Dette førte i foråret 2002 til en næsten total israelsk genbesættelse af de palæstinensiske selvstyreområder.
Israel og USA valgte at holde Yassir Arafat ansvarlig for den negative og voldelige udvikling, og i juni 2002 krævede den amerikanske administration en fuldstændig reform af selvstyret som en forudsætning for amerikansk støtte til en kommende palæstinensisk stat.
Fra 2002 var Arafats hovedkvarter i Ramallah omringet af israelske styrker, og hans reelle politiske betydning var minimal. Efter længere tids sygdom døde Arafat i november 2004; han efterfulgtes som leder af selvstyret af Mahmoud Abbas, som blev valgt til præsident i januar 2005. Abbas fandt det imidlertid også vanskeligt at få gennemført forbedringer for befolkningen, hvilket førte til at den islamistiske bevægelse Hamas' betydning blev kraftigt øget.
I 2005 rømmede Israel Gazastriben og nedlagde alle jødiske bosættelser her. På Vestbredden anlægger israelerne en mur, angiveligt for at forhindre terrorister i at infiltrere Israel. Muren ligger imidlertid på palæstinensisk territorium og har vanskeliggjort adgang til marker, mv.
Hamas vandt overraskende parlamentsvalget i 2006. Det førte til en yderligere nedkøling i forholdet til Israel, som nægtede at anerkende den Hamasledede regering. Israel har siden gennemført adskillige angreb ind i både Gazastriben og Vestbredden, og fra selvstyreområderne er der blevet affyret små missiler ind i Israel. I sommeren 2006 blev israelske planer om en delvis tilbagetrækning fra Vestbredden skrinlagt.
Konflikten mellem Fatah og Hamas blev tilspidset, i perioder med voldsomme kampe mellem de to fraktioner. I 2007 tog Hamas magten i Gazastriben, hvorefter de palæstinensiske selvstyreområder blev splittet. Gaza blev af Israel, der betragter Hamas som en terrororganisation, isoleret og kom under en reel belejringstilstand.
Det Palæstinensiske Selvstyre på Vestbredden forsøgte i 2011 at få Palæstina anerkendt som en stat ved FN. Det lykkedes ikke, især på grund af indædt modstand fra USA. UNESCO anerkendte imidlertid Palæstina som medlem i oktober 2011. I 2012 gav FN's Generalforsamling Palæstina status af observatør. Dermed kan Palæstina tage del i debatter i Generalforsamlingen.
Ved lokalvalg på Vestbredden i 2012 led Fatah nederlag. Hamas boycottede valget, og der fandt ikke noget valg sted i Gaza.
I 2014 kom det til en forsoningsaftale mellem Hamas og Fatah. Det udløste øjeblikkelig fordømmelse fra Israel, der truede med at afbryde alle forbindelser til Selvstyret.
I sommeren 2014 angreb Israel endnu en gang Gaza. Spændningerne blev udløst af bortførelsen og drabet på tre israelske teenagere.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.