Irak - massemedier, Før Saddam Husseins styre faldt i 2003, var de irakiske massemedier stort set alle statsejede og under absolut statslig kontrol. De blev distribueret i hele Irak. Den største avis var Baathpartiets Al-Thawra ('Revolutionen'), der blev grundlagt i 1968 og havde et oplag på ca. 250.000 (1995).

Regimets landsdækkende Baghdad Radio blev etableret i 1936; fra 1970 blev den suppleret med iddad Sawt al-Jamahir ('Massernes stemme'). Tv blev grundlagt i 1956.

Efter styrets fald i 2003 begyndte udgivelsen af en lang række nye aviser, hvoraf de fleste er talerør for politiske eller religiøse organisationer. En del af disse aviser var dog kortlivede. Den oplagsmæssigt største avis er den regeringsvenlige As-Sabah, der udkommer på arabisk og engelsk. En satellittransmitteret tv-kanal, Ash-Sharqiya, sender 24 timer i døgnet, bl.a. nyheder. Se også arabisk presse.

Læs mere om Irak.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig