Dardanellerne

Artikelstart

Dardanellerne, Çanakkale Boğazı, Dardanellerstrædet, det smalle stræde mellem Europa og Asien i det nordvestlige Tyrkiet. Det 61 km lange stræde forbinder Det Ægæiske Hav med Marmarahavet og er således en del af forbindelsen mellem Sortehavet og Middelhavet. Dardanellerne er den eneste vinteråbne sejlrute til et enormt område i Rusland, Ukraine, Rumænien m.m.

På det smalleste sted er strædet kun 1 km bredt, og sejladsen i det stærkt trafikerede og strømfyldte farvand er vanskelig. Flere havnebyer ligger her, bl.a. Gelibolu og Çanakkale, og der er et betydeligt fiskeri i det næringsrige vand. Langs bredden findes talrige slotte, fæstninger og borge, bl.a. ruinerne af det formentlige Troja.

Historie

Dardanellerne har altid haft stor strategisk betydning. Fra 1774 fik Rusland adgang til Sortehavet og dermed stigende interesse for Dardanellerne, og en konvention fra 1841 forbød andre end osmanniske krigsskibe i strædet i fredstid. Med britiske interesser i det østlige Middelhav og Egypten blev Dardanellerne et internationalt problemområde i forsøget på at holde Rusland ude af Middelhavet.

Under 1. Verdenskrig blev der under den såkaldte Gallipolikampagne i 1915-16 landsat britiske styrker ved Dardanellerne, primært ANZAC-tropper, men kampagnen mislykkedes. Efter 1. Verdenskrig blev Dardanellerne demilitariseret, men fra 1936 fik tyrkerne lov at befæste strædet under forudsætning af fri sejlads for handelsskibe.

Efter 2. Verdenskrig krævede Stalin i 1945 Dardanellerne sat under fælles sovjetisk-tyrkisk kommando, hvilket Tyrkiet med støtte fra de vestlige magter afviste.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.