Troja. Tre guldgenstande, et bæger, en kuglevase og en såkaldt tudekop eller sovseskål, her gengivet i kopi. Originalerne dateres til 2300 f.v.t. og findes i dag i Pusjkinmuseet, Moskva. De stammer fra den såkaldte Priamos' skat, som bl.a. indeholder et større antal guldgenstande, bl.a. smykker, og ca. 9000 perler.

.

Troja er en antik by i Nordvesttyrkiet, strategisk beliggende ved indgangen til Dardanellerne. Byen er sandsynligvis identisk med det homeriske Troja, hvor Den Trojanske Krig udkæmpedes. En stor høj, af tyrkerne kaldet Hissarlik, mentes at være stedet for en antik græsk-romersk by, Ilion, og i 1822 blev det foreslået, at det var Homers Troja. Ingen troede dog på det, og først da den tyske arkæolog H. Schliemann, senere bistået af W. Dörpfeld, foretog udgravninger i 1870-1894, fremkom rester af en bronzealdercivilisation, der eventuelt kunne bevise teorien.

De tyske og senere amerikanske udgravninger i 1932-1938 inddelte højen i ni hovedperioder fra 3000 f.v.t. til ca. 350 e.v.t. I perioderne 1-7 var Troja en befæstet by, der fungerede som hovedstad for Trojaområdet og som residens for kongen og hans folk. De lokale bønder boede i området omkring og tog tilflugt til byen i tilfælde af fare. Troja 1 var relativt lille, mens Troja 2 var dobbelt så stor og særdeles rig. Denne by blev ødelagt af brand, og Schliemann anså den for Homers Troja, skønt den er meget tidligere (ca. 2500-2300 f.v.t.). I brandlaget blev der fundet en rig skat, som Schliemann kaldte Priamos' skat. Skatten bragte han i hemmelighed til Berlin, og der befandt den sig til begyndelsen af 2. Verdenskrig. Da blev den bragt i sikkerhed og blev først genfundet i 1990'erne i Pusjkinmuseet i Moskva.

Efter ødelæggelsen af Troja 2 opstod en økonomisk nedgang, der først vendte med Troja 6 og 7, som dateres til 1700-1250 f.v.t. Et nyt folk kom til på denne tid. De medbragte tamhesten og udvidede byen betydeligt og omgav den med en enorm fæstningsmur. Troja 6 blev ødelagt af jordskælv og efterfulgtes af Troja 7a (1250-1180 f.v.t.), hvor husene stod tæt, og alle havde nedgravede forrådskar. Denne by, der blev ødelagt af en voldsom brand i ca. 1180 f.v.t., stemmer i tid og omstændigheder bedst med det homeriske Troja. Byen blev delvis genopbygget af et nyt folk, men Troja 7b bestod kun til ca. 1000 f.v.t. Herefter lå området næsten øde til ca. 700 f.v.t., da græske bosættere kom til og gav byen navnet Ilion. Romerne ødelagde i 85 f.v.t. dette Troja 8, men det blev genopbygget af Sulla samme år (Troja 9), og byens liv fortsatte i romersk kejsertid.

I 1988 blev de arkæologiske undersøgelser i og omkring Troja genoptaget som et samarbejde mellem tyske, amerikanske og tyrkiske arkæologer. I forbindelse med disse udgravninger har man identificeret en nedre bydel syd for selve byhøjen. Desuden har man iværksat en vidtrækkende landskabsarkæologisk undersøgelse af hele regionen omkring Troja for blandt andet at belyse infrastruktur, dyrknings- og bosættelsesmønstre.

Det arkæologiske område er optaget på UNESCOs Verdensarvsliste.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig