Universitet. Europæiske universiteter grundlagt før ca. 1600. Navn i parentes angiver, at det pågældende universitet siden er blevet nedlagt, lagt under et andet universitet eller på anden måde har ændret status.

.

Universitet, højeste læreanstalt for uddannelse og forskning.

Faktaboks

Etymologi
Ordet universitet kommer af latin universitas 'helhed', afledn. af universus, se univers.

Et universitet defineres traditionelt som en institution, der har stor faglig bredde og rummer fag inden for de humanistiske, teologiske, juridiske, samfunds-, sundheds- og naturvidenskabelige discipliner.

Historie

Universiteterne opstod i Europa i middelalderen. Den ældste universitetslignende institution var lægeskolen i Salerno fra 800-t., der tiltrak studerende fra hele Europa. Det første egentlige universitet blev grundlagt i Bologna i 1088. Blandt de ældste europæiske universiteter kan nævnes Paris (ca. 1150), Oxford (1167) og Salamanca (1218). Uden for Europa fandtes også tidlige universitetslignende institutioner, fx madrasaen al-Qarawiyyin grundlagt i Fez i 859, som 1963 blev en del af Marokkos moderne universitetsstruktur, og som af nogle regnes for verdens ældste eksisterende universitet.

Middelalderens universiteter var korporationer af studenter og lærere, der normalt fik fundats af paven, kejser eller konge. De nød stor autonomi og var i realiteten akademiske republikker med eget sprog, egen klædedragt, egne love og domstole, ligesom lærere og studenter valgte stedets rektor. Økonomisk måtte universiteterne klare sig selv, og derfor betalte de studerende normalt for undervisningen.

Antallet af universiteter voksede i middelalderen; således fik mange større og mindre byer og efterhånden hvert land i Europa egne universiteter. De ældste i Norden er universiteterne i Uppsala (1477) og København (1479).

Universiteterne var stærkt præget af kirken både før og efter Reformationen, og teologi var i middelalderen det vigtigste studiefag. Fagkredsen på de fleste universiteter bestod af de syv frie kunster: grammatik, logik, retorik, geometri, aritmetik, astronomi og musik, der var samlet i det filosofiske fakultet. Herefter fortsatte man med studier på det juridiske, det medicinske eller det teologiske fakultet.

Reformationen i begyndelsen af 1500-t. betød, at universiteterne i Nordeuropa fik en ny rolle som ideologiske og uddannelsesmæssige centre for de nye protestantiske kirker. Dette gælder i udpræget grad Københavns Universitet, der blev reorganiseret i 1537. Omvendt blev de katolske universiteter i stigende grad optaget af at forsvare den katolske kirke. I begge tilfælde medførte det, at mange universiteter stivnede i ufrugtbar ortodoksi.

I 1700-t. mindskedes den kirkelige indflydelse generelt, og med naturvidenskabens gennembrud opstod de moderne universiteter, blandt de første var universiteterne i Halle (1694) og Göttingen (1737). Fra midten af 1700-t. ændredes de fleste universiteter efter samme mønster; teologien gled gradvis i baggrunden, efterhånden som universiteterne udviklede sig til verdslige forsknings- og undervisningsinstitutioner med stadig mere udpræget faglig specialisering.

Fra Europa har universiteterne bredt sig til hele verden; spanierne grundlagde universiteter i Santo Domingo i 1538 og i Mexico i 1540. I Nordamerika blev Harvard i 1636 og Yale i 1701 grundlagt efter engelsk mønster. Japan fik et universitet i Kyoto i 1639, og i Kina grundlagdes universitetet i Beijing i 1898. De fleste tidligere europæiske kolonier i Afrika og Asien har efter 2. Verdenskrig etableret universiteter efter europæisk model.

Universiteterne var oprindelig eksklusive institutioner, forbeholdt en lille elite. Sidst i 1800-t. fik kvinder adgang til universiteterne, i Danmark i 1875, og kvinder udgør nu inden for mange fag majoriteten blandt de studerende. Som nævnt ovenfor var universiteterne oprindelig selvfinansierende, og efterhånden kom mange universiteter bl.a. i kraft af donationer til at besidde betydelige formuer, hvilket har medvirket til at sikre deres uafhængighed af det omgivende samfund, i nogle tilfælde helt op til nutiden.

Fra anden halvdel af 1900-t. er antallet af universiteter og studerende steget stærkt. Det har sammen med de voksende økonomiske omkostninger især inden for de tekniske og natur- og sundhedsvidenskabelige områder medført, at stadig flere universiteter verden over i stigende grad finansieres af staten.

Mange steder hentes betydelige midler gennem sponsorstøtte og kontraktligt samarbejde med det private erhvervsliv og offentlige institutioner, herunder militæret.

Læs videre om universiteter i Danmark.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig