Washington, D.C. Demonstranter har indtaget National Mall for at kræve flere rettigheder og mere værdige forhold for USAs illegale immigranter. Foto fra 2006.

.

Mennesker bevæger sig og har gjort det gennem hele menneskehedens historie: fra ét land til et andet eller én del af verden til en anden. Indvandring er altså på ingen måde et nyt fænomen. Der pågår løbende en international diskussion om begreberne indvandrer, udvandrer og migrant. Men Danmarks Statistik har valgt en meget kort definition af, hvad en indvandrer er, nemlig ”en person, der er født i udlandet, og hvor ingen af forældrene er hverken danske statsborgere eller født i Danmark”.

Faktaboks

Også kendt som

immigranter

Der er i dag ca. 281 millioner indvandrere og flygtninge i verden, dvs. mennesker, der er bosiddende uden for det land, hvor de blev født; heraf er der ca. 23,7 millioner i Europa.

Definitionen på begrebet indvandrer

Definitionen på, hvem en indvandrer er, er ikke så ligetil. Hvor lang tid skal man fx have været i et land, for at kunne defineres som indvandrer? Og behøver man nødvendigvis at krydse nationale grænser, for at blive opfattet som indvandrer?

Et andet ord, der er nødvendigt for at definere indvandringsbegrebet så præcist som muligt, er ordet migrant. Den Internationale Organisation for Migration (IOM) understreger, at migrant-begrebet er ”et paraplybegreb, ikke defineret i følge international lov, som reflekterer den almindelige lægmandsforståelse af en person, som flytter fra det sted, hvor denne normalt har boet, enten indenfor et land eller på tværs af landegrænser, midlertidigt eller permanent, og af varierende grunde.”

For at skabe en mere præcis definition kan man tale om henholdsvis interne og internationale migranter. Hvor den første gruppe flytter indenfor et givet lands grænser, bevæger internationale migranter sig på tværs af landegrænser.

For at understrege migrationens retning, taler man fx på engelsk om emigration eller immigration, på dansk om udvandring eller indvandring (og udvandrere og indvandrere) – altså, at man enten rejser ud af eller ind i et land. Dette efterlader os dog stadig med spørgsmålet om, hvor lang tid man skal være i et land for at regnes som indvandrer.

FN giver følgende definition: “De fleste eksperter er enige om, at en international migrant er en person, som ændrer på, hvilket land, der er udgangspunkt for ophold, lige meget hvad baggrunden for migration eller legal status er. Oftest skelner man mellem kortvarende eller midlertidig migration, som betegner ophold på mellem tre og tolv måneder, og langvarig eller permanent migration, som betegner ændring af opholdsland i et år eller mere”

Indvandrerkategorier

Det giver således mening at tale om følgende indvandrerkategorier:

  • Indvandrer: En person, som bosætter sig i kortere eller længere tid i et andet land end der, hvor personen er født. I Danmark defineres begrebet yderligere ved, at en indvandrer er en person, som ikke er født af danske statsborgere. Personer med dansk oprindelse er personer der – uanset fødested – har mindst én forælder, der både er dansk statsborger og født i Danmark.
  • Langvarig/permanent indvandrer: En person, som bosætter sig i mindst et år i et andet land end der, hvor personen er født.
  • Kortvarig/midlertidig indvandrer: En person, som bosætter sig mellem tre og tolv måneder i et andet land end der, hvor personen er født.
  • International migrant: En person, som bosætter sig i kortere eller længere tid i et andet land end der, hvor personen er født.
  • Intern migrant: En person, som bosætter sig i kortere eller længere tid i en anden egn af det land, hvori hvor personen er født.

Endelig giver det mening at huske på og definere begrebet udvandrer:

  • En person, som i kortere eller længere tid forlader det land, hvori personen er født, for at bosætte sig i et andet land. I Danmark defineres en udvandrer også som en person, som har til hensigt at flytte til udlandet i mindst seks måneder, og har meldt denne flytning til folkeregisteret, så de bliver afregistrerede. Kun afregistrerede personer indgår i tallet for udvandring. Særligt for personer, der udvandrer til Sverige og Finland gælder, at opholdet skal vare længere end 12 måneder.

Årsager til indvandring

Det er ofte uligheder i sociale, politiske eller naturbundne vilkår, som får folk til at bosætte sig i et andet land; det gælder fx konflikter eller politisk tryk i oprindelseslandet (såkaldte push-faktorer) eller mere tillokkende forhold i modtagerlandet (såkaldte pull-faktorer).

Men andre faktorer end ulighed kan også have betydning, fx eventyrlyst, forelskelse eller muligheden for at få drømmejobbet. Migrationsbevægelser forudsætter tre ting: information om forholdene i det nye land, mulighed for at rejse dertil og adgang til landet, legalt eller illegalt.

Irregulære indvandrere

Indvandrere kan bosætte sig i et land, fuldt dokumenterede og med både lokale og nationale myndigheders kendskab til deres bosættelse og eksistens. Men indvandrere kan også komme til et land, fx for at arbejde, uden at lokale eller nationale myndigheder kender til dem og uden, at de opfylder det pågældende lands krav til indvandring. Irregulære indvandrere, som de fx kendes fra den mexicansk-amerikanske grænse, er mennesker, der på egen hånd eller ved hjælp af menneskesmuglere forsøger at skaffe sig fra en del af verden til en anden.

At disse indvandrere kaldes for irregulære og ikke fx ulovlige eller illegale, skyldes, at en indvandrer i én situation kan handle indenfor loven, når vedkommende krydser en grænse, og i andre tilfælde imod gældende lovgivning. EU-Kommissionen beskriver den irregulære indvandrer som en person fra et tredjeland, som anses for ulovligt til stede indenfor EU's grænser og ifølge EU's og medlemsstaternes lovgivning. Det er altså handlingen, ikke personen, som er illegal.

I sagen natur kendes det præcise omfang af den irregulære migration ikke så godt som i tilfældet med regulære migranter. Men der er ingen tvivl om, at antallet er betydeligt, fx i lande som USA og Storbritannien.

Irregulær migration er ikke mindst problematisk, fordi denne type af migration sætter familier og individer i en sårbar situation, hvor de kan udsættes for forskellige typer – fx økonomisk og seksuel – udnyttelse.

Antallet af irregulære indvandrere

Antallet af irregulære indvandrere, som er kommet til EU indenfor de sidste ti år, har varieret, og blev ikke mindst påvirket af flygtningekrisen i 2015. Flygtningekrisen var først og fremmest et resultat af den blodige borgerkrig i Syrien, som fik mange til at søge imod Europa, herunder Danmark. I 2015 blev der således registeret 1.040.000 såkaldte irregulære ankomster – i 2022 var tallet nede på 180.686.

Antallet af irregulære migrationsbevægelser blev desuden tydeligt påvirket af COVID 19-pandemien. På grænsen mellem Mexico og USA, var der i 2019 977.000 indvandrere, som blev mødt af amerikansk grænsepoliti; i 2020 var tallet nede på 458.000, for så at stige til 2.400.000 i 2022.

Også i Europa er det især, når en irregulær indvandrer kommer i myndighedernes søgelys, at vedkommende kan tælles.

Indvandring til Danmark

Indvandrere demonstrerer i 2005 på Christiansborg Slotsplads mod regeringens skærpede krav til statsborgerskab i Danmark.

.

Nogle gange ønsker og fremskynder nationalstater indvandring; andre gange er indvandring noget, som stater forsøger at forhindre. Tilskyndelse til indvandring ses ikke mindst i nyere dansk historie, da landet i slutningen af 1960'erne så en omfattende indvandring til industrien. Her var der tale om en sektor, som ikke kunne skaffe nok arbejdskraft indenfor landets grænser.

I 2020'erne er det fx læger, sygeplejersker og faglærte håndværkere, som finder vej til Danmark, fordi der er brug for denne arbejdskraft. Sådanne personers profession er på den såkaldte positivliste (både faglærte og personer med længerevarende uddannelse), som dækker fagkategorier, hvor der er mangel på arbejdskraft i Danmark.

Antallet af indvandrere i Danmark

Antallet af arbejdsindvandrere, som er kommet til Danmark, synes at stige. I 2022 indvandrede der 36.000 personer til Danmark for at arbejde – en stigning på 24 procent i forhold til året før. Samtidig var dette det højeste tal, siden Danmarks Statistik begyndte sin opgørelse i 1997. Rumænske statsborgere toppede antallet af arbejdsindvandrere til landet i 2022.

Ser man på opholdsgrundlag (dvs. den statsligt definerede og anerkendte baggrund for, at en person kan opholde sig i Danmark) for samme år, var det klart nordiske statsborgere, der var flest af (næsten 200.000). 61.300 havde opholdsgrundlag på baggrund af asyl, og dertil kom 26.600, som var blevet familiesammenført med en person, der havde fået asyl i Danmark.

I det hele taget er der sket en markant ændring i indvandringsmønstrene til Danmark igennem de seneste årtier. I 1997 havde halvdelen af de personer udenfor Norden, som fik ophold i Danmark, opnået dette på baggrund af enten familiesammenføring eller asyl. I 2021 var denne gruppe nede på 6 procent, hvorimod de fleste opnåede ophold for at studere eller arbejde.

Ændringerne understreger, hvordan et land som Danmark igennem lovgivning (fx skærpede familiesammenføringsregler) har formået at begrænse bestemte typer af indvandring.

Andelen indvandrere i den danske befolkning

1. januar 2023 boede der 911.000 indvandrere og efterkommere i Danmark, hvilket udgjorde 15,4 procent af befolkningen som helhed. I 1980 var procentandelen af indvandrere og efterkommere i den danske befolkning på 3 procent. Igennem de sidste 50 år er der altså sket en ganske betydelig stigning i, hvor stor en andel af den danske befolkning, der er indvandrere.

Både vestlige og ikke-vestlige indvandrere er der kommet flere af. I 1980 var det 1,8 procent af befolkningen i Danmark, der var indvandrere fra et andet vestligt land; i begyndelsen af 2023 var det 4,9 procent. Og hvor 0,9 procent af befolkningen i 1980 havde rødder i ikke-vestlige lande, var andelen i 2023 6,8 procent.

Ikke-vestlige indvandrere er personer, som kommer fra lande udenfor EU samt Andorra, Island, Liechtenstein, Monaco, Norge, San Marino, Schweiz, Storbritannien, Vatikanstaten, Canada, USA, Australien og New Zealand.

Langt den største gruppe indvandrere og efterkommere stammer fra Tyrkiet. Begrundelsen herfor finder vi i indvandringen af migrantarbejdere fra dette land og deres familier fra slutningen af 1960'erne og frem. Den næststørste gruppe af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i 2023 var personer med oprindelse i Syrien, og den tredjestørste gruppe var personer med oprindelse i Ukraine. Her har de seneste årtiers og nuværende internationale konflikter en tydelig betydning.

Indvandring til Danmark igennem historien

Igennem århundreder har Danmark været mål for enkeltpersoner eller grupper, der så muligheder for at skabe sig en bedre tilværelse i landet.

Indvandring i 1500- og 1600-tallet

Af mere markante indvandrergrupper kan nævnes nederlændere i begyndelsen af 1500-tallet og jøder i 1600-tallet og derefter. Stor kulturel og erhvervsmæssig betydning fik indvandringen fra Nordtyskland før og under enevælden. Indvandrerne var i mange tilfælde inviteret af kongen eller tiltrukket af religiøse privilegier. Dette gjaldt bl.a. for nederlændere på Amager og Herrnhuterne i Christiansfeld.

Religion, kultur og sprog var med til at skabe sammenhold i disse indvandrergrupper. Dette sammenhold og det kulturelle særpræg var af stor betydning, og de blev ofte fastholdt igennem generationer. Langt op i 1800-tallet blev der således prædiket på tysk og hollandsk i kirken i Store Magleby på Amager. Flere vejnavne på Amager, som har reference til områder og byer i Holland, understreger, hvordan området historisk er blevet påvirket af indvandring.

Indvandring i 1900-tallet

Særligt svenskere var ved 1900-tallets begyndelse en stor indvandringsgruppe. Men hertil kom en større gruppe af østeuropæiske indvandrere, hvoraf nogle kom som arbejdsmigranter, andre som flygtninge fra pogromer mod jøder og forfølgelse af politiske modstandere i det russiske imperium. Også under den kolde krig valgte personer fra fx Ungarn, Polen og Østtyskland at søge tilflugt i Danmark.

I en kort periode fra slutningen af 1960'erne til 1973 hentede danske virksomheder migrantarbejdere til landet fra især Tyrkiet, Pakistan, Jugoslavien og Marokko. Med Danmarks optagelse i EF i 1973 blev der åbnet for indvandring af statsborgere fra andre medlemslande på linje med de ordninger, som siden 1952 har været gældende for nordiske statsborgere.

Flygtningegrupper

Ifølge Flygtningekonventionen af 1951 (ofte kaldet Genevakonventionen) defineres en flygtning som en person ”der ikke kan eller ikke vil vende tilbage til deres oprindelsesland på baggrund af velbegrundet frygt for at blive forfulgt på baggrund af race, religion, nationalitet, medlemskab af en særlig samfundsgruppe eller på grund af politisk overbevisning.”

En vigtig dimension af flygtningedefinitionen er, at den ikke indbefatter, når en person eller familie bliver nødt til at flytte sig af økonomiske grunde. Den indbefatter heller ikke, hvis de fx bliver tvunget til at rejse, fordi klimaforandringer og fejlet høst medfører, at de ikke kan brødføde sig selv.

Danmark er ikke forpligtet til at følge EU’s regler på asyl- og indvandrerområdet, da vi siden Edinburghafgørelsen fra 1992 har haft et forbehold på netop dette felt.

Kultur, konflikt og integration

Mødet mellem værtsbefolkninger og indvandrere kan både skabe nye muligheder og konflikter. Majoritetsbefolkningen kan opfatte nyankomne eller deres efterkommere som konkurrenter på arbejdsmarkedet, som uretmæssige brugere af velfærdsydelser og som kulturelle udfordrere.

Der er dog forskel på konflikternes art og omfang afhængigt af fx forskelle i kulturelle vaner og praksisser, indvandrernes uddannelsesbaggrund, og om de kommet til det nye land som arbejdsmigranter, flygtninge eller familiemedlemmer til enten arbejdsmigranter eller flygtninge.

Dog er det også tydeligt, når man fx ser på indvandring til Danmark i et lidt længere historisk perspektiv, at også indvandrere, der kom fra egne tæt på Danmark, kunne blive set på med stor skepsis. Dette gælder fx den svenske indvandring i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet, hvis disse indvandrere både blev anset for at være en økonomisk byrde og kulturelt tilbagestående.

Fokus på forskelle mellem dansk og ikke-vestlig kultur

I Danmark fokuserer debatter og lovgivningstiltag rettet mod indvandrere ofte på problemstillinger affødt af forskelle mellem, hvad der beskrives som dansk kultur og især ikke-vestlige indvandreres holdninger, værdier og livsorientering. Diskussionerne drejer sig om alt fra sprog og mad til familieformer, bosætning og religion (her er det især islam, der er tale om). Det så man fx både i 1990'ernes og 00'ernes diskussion af forekomsten af arrangerede ægteskaber og tvangsægteskaber blandt indvandrere. Denne diskussion førte bl.a. til stramningen af reglerne for familiesammenføring på baggrund af ægteskab i 2001, hvor bl.a. 24-årsreglen blev indført.

2005-2006 udspillede den såkaldte karikaturkrise sig, efter at Jyllands-Posten i september 2005 trykte 12 karikaturtegninger af profeten Muhammed. Tegningerne hvirvlede Danmark ind i en større international konflikt, og indenfor Danmark grænser protesterede og demonstrerede danske muslimer også mod tegningerne. Endnu engang blev spørgsmålet om nogle indvandrergruppers integration – særligt når de kom fra muslimske lande – rejst.

Det Nationale Integrationsbarometer

Integration af indvandrere, og hvad dette indebærer, er i det hele taget et spørgsmål, som har stået centralt på den politiske dagsorden i årtier. Det Nationale Integrationsbarometer, der først blev lanceret i 2012, indeholder ni indikatorer for integration: Arbejde, uddannelse, danskkundskaber, medborgerskab, ligebehandling, selvbestemmelse, forsørgelse, udsatte boligområder og kriminalitet.

Barometeret kan altså siges både at fokusere på integration som muligheden og indsatsen for at klare sig økonomisk i det danske samfund, deltagelse i foreningsliv og kulturel integration. Integrationsbarometeret fokuserer i særlig grad på ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommeres indsats for integration. Men det ser også på det danske samfunds inkludering af indvandrere målt på anerkendelse og mindre diskrimination.

Et af områderne i integrationsindsatsen, som den defineres igennem det Nationale Integrationsbarometer, vedrører de ikke-vestlige indvandreres bosætning.

Ghettolisten og Ghetto-pakken

Den såkaldte ghettoliste (fra 2021 kaldet listen over parallelsamfund) blev først blev lanceret i 2010 og er siden blevet opdateret hvert eneste år. Den har fra starten haft som et centralt kriterie, hvor mange beboere i et givent beboelsesområde, som har oprindelse i ikke-vestlige lande. Også den såkaldte Ghetto-pakke fra 2018 fokuserede på beboernes etnicitet. Dette har vakt vrede, ikke mindst blandt beboere i områder, som betegnes som ghettoer, og i netværket Almen Modstand, som ser lovgivningen som diskriminerende.

I 2022 anlagde en række beboere i Mjølnerparken i København sag mod Ghetto-pakken ved EU-Domstolen netop med udgangspunkt i, at de anså lovgivningen for diskriminerende. Siden Integrationsbarometerets basismåling fra 2018 er antallet af både såkaldte parallelsamfund, omdannelsesområder og udsatte boligområder gået tilbage. Hvor der i 2018 var registreret 29 parallelsamfundsområder i Danmark, var antallet i 2022 faldet til 10.

Kriminalitet blandt unge indvandrere

Et andet område i integrationsindsatsen, sådan som det udtrykkes i det Nationale Integrationsbarometer, er dén kriminalitet, som begås af særligt unge (15-29-årige) indvandrere med ikke-vestlig baggrund. At der netop fokuseres på denne aldersgruppe skyldes, at det i højere grad er unge end ældre mennesker, som begår kriminalitet. Men fokus på kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere, herunder bandekriminalitet, skyldes også en tydelig overrepræsentation af denne gruppe i kriminalstatistikken.

Hvor 5 procent af mandlige ikke-vestlige efterkommere mellem 20-24 år i 2020 var blevet fundet skyldige i mindst en overtrædelse af Straffeloven, gjaldt det for 1,4 procent af mænd i samme aldersgruppe, der havde dansk oprindelse. Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere rangerer i øvrigt højere i kriminalstatistikkerne end ikke-vestlige indvandrere, hvilket understreger et integrationsproblem.

Dog understreger blandt andet det Nationale Integrationsbarometer, at kriminaliteten blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere (målt på baggrund af domme for straffelovsovertrædelser) er faldende.

Den positive udvikling i integrationen

Selvom indvandreres integration i det danske samfund, særligt når man ser på ikke-vestlige indvandrere, understreger væsentlige udfordringer, er det også værd at bemærke, at en positiv udvikling er i gang på flere punkter.

Unge med ikke-vestlig baggrund tager i stigende grad en videregående uddannelse, i lighed med deres andre jævnaldrende. Antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, der er på offentlig forsørgelse er faldende og antallet, som har arbejde, er stigende.

Læs mere i Den Store Danske

Læs mere i Trap Danmark

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig