Den italienske litteratur er særegen ved allerede i 1300-tallet at nå et højdepunkt, der ikke er overgået siden, og som trods landets politiske opdeling med det samme etablerede en fælles national tradition. Det skete med tre også i europæisk litteratur enestående værker, Dante Alighieris epos Den guddommelige komedie, Giovanni Boccaccios novellesamling Dekameron og Francesco Petrarcas digtsamling Sangenes bog, alle skrevet på florentinsk folkesprog over en periode på kun 50-60 år i første halvdel af 1300-tallet.
Blomstringen fortsatte i 1400- og 1500-tallet med renæssancekulturen, der fra Firenze bredte sig til hele Italien og Europa, og som tæller hovedværker som Ludovico Ariostos og Torquato Tassos ridderepos (Den rasende Roland, 1532, og Det befriede Jerusalem, 1581) og Niccolò Machiavellis Fyrsten (1513).
Denne sammenhængende tradition har sat dybe spor i europæisk litteratur og åndsliv og har i perioder fungeret som inspirationskilde til genrer, billedsprog, figurer, myter osv., på linje med den græsk-romerske kultur. Fx findes der over 300 operaer med emne fra Ariosto og Tasso. I Danmark blev denne klassiske italienske litteratur især kendt i romantikken via Tyskland. Eksempelvis er Christian Winthers Hjortens Flugt inspireret af Ariosto.
I tiden fra 1600 til 1630 mistede den italienske litterære kultur sin dynamiske kraft; den italienske litteratur forandrede sig, og man har ligefrem talt om en ny "tradition", der har sine rødder i barokkens intime forbundethed med modreformationen. Den har skabt en særlig følsomhed af sanselig og mytisk karakter, der ofte fremhæves som træk ved også nyere italiensk litteratur, i modsætning til fx den mere intellektuelt prægede franske tradition. Arven fra den klassiske nationale tradition fortsattes, men sammenlignet med de dominerende europæiske strømninger faldt den efterhånden tilbage til en provinsiel status. Først fra 1800-tallet og især i 1900-tallet er italiensk litteratur igen kommet til at spille en ligeværdig rolle i europæisk sammenhæng.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.